Menu
×

Pas på med deling og anvendelse af fotos der ikke er dine – også på de sociale medier

Indlægget er udgivet af advokat Kim Egegaard og stud.jur. Catrine Louise Bruhn

Inden for ganske få dage er vi blevet spurgt til råds af to klienter, som begge er blevet mødt med betalingskrav fra fotografer, som hævder, at klienterne har misbrugt fotografernes værker, ved at gengive disse på sociale medier og hjemmesider uden først at have fået tilladelse til dette. Klienterne spørger lettere vantro, om dette virkelig kan være rigtigt? Svaret er kort sagt: Ja, det kan det.

Om ophavsretten

Det er som udgangspunkt fotografen, der har retten til at disponere over det fotografi, som han eller hun har taget. Dette følger af ophavsretslovens § 1 og/eller § 70. Både de fotos der har karakter af at være fotografiske værker, fordi de rummer en helt særlig originalitet (jf. ophavsretslovens § 1) samt mere ”gængse” fotos af eksempelvis hjemmebagte kager og møbler  (jf. ophavsretslovens § 70) er således beskyttet af ophavsretsloven

Dette betyder i praksis, at det er fotografen der bestemmer hvor hans eller hendes fotos skal anvendes og om de pågældende fotos overhovedet skal anvendes. Du må således kun benytte en fotografs billedmateriale efter forudgående aftale. Grundreglen gælder i øvrigt uanset om fotografen er professionel eller privat og uanset om fotografen har brugt et Phase One kamera til flere hundrede tusind kroner til at tage billedet, eller blot en mobiltelefon til 500 kroner. Nogle gange overdrager fotografen sine rettigheder til en anden person. I dette tilfælde er det naturligvis denne person, der skal give tilladelse til anvendelsen af fotografiet. Spørg dog altid fotografen hvis du er i tvivl.

Hvad hvis jeg har fundet fotografiet på Google?

Det er uden betydning, om et givent fotografi kan ”googles” eller i øvrigt er blevet delt af en anden person på FaceBook, Flick, Instagram eller andre sociale medier. Fotografen har rettighederne til billedet og det kræver tilladelse fra fotografen at anvende det. Blot fordi fotografen har givet tilladelse til at én person må benytte et foto på en given hjemmeside, er således ikke ensbetydende med at du, uden tilladelse, eksempelvis også kan anvende fotografiet som coverfoto på din Facebookprofil.

Hvad hvis jeg har fundet fotografiet på IKEA’s hjemmeside?

Endelig er det uden betydning, om fotografiet findes som illustration på eksempelvis Elgigantens eller IKEA’s hjemmeside. Ønsker du at sælge en genstand på Den Blå Avis, er du principielt nødt til at tage dit eget fotografi af den genstand, du ønsker at sælge. Du kan ikke downloade producentens eller forhandlerens fotografi og bruge det i din annonce uden først at have fået tilladelse fra rettighedshaverne.

Hvorfor er det vigtigt?

Gør du dig ikke reglerne om ophavsretten klart, risikerer du at pådrage dig et betalingsansvar over for den, som har rettighederne til fotografiet, – typisk fotografen, jf. nedenfor. Juridisk set, er det med andre ord ligeså ulovligt at stjæle et kamera som det er at stjæle et fotografi og det er derfor en god idé, altid kun at anvende fotos, som du er helt sikker på oprindelsen af. Der er mange fotografer der lever af at sælge de fotografier de tager. Det kommer der både stor kunst og farverige kogebøger ud af. Når fotografens levebrød udgives gratis på sociale medier og hjemmesider, mister materialet imidlertid sin værdi og fotografen mister sit indtægtsgrundlag. Forudsætningen for at have dygtige fotografer, er selvsagt at disse kan overleve og dygtiggøre sig indenfor deres fag.

Fotos du gerne må anvende uden at spørge først

Der findes puljer af fotos på internettet, som er udgivet på forskellige former for ”Creative Commons licenser og derfor frit kan anvendes af enhver, uden samtykke fra fotografen. Fotografen har i disse tilfælde allerede givet sit samtykke til brugen af de pågældende fotos. Læs dog altid vilkårene for benyttelsen af fotografierne – enkelte kan frit anvendes, men eksempelvis under forudsætning af, fotografen bliver krediteret, dvs. at fotografen bliver tydeligt anført som fotograf til billedet enten i brødteksten eller i en billedtekst.

 

  • Eksempler på hjemmesider, hvor du kan finde fotos udgivet på forskellige Creative Commons licenser:

 

 

  • Andre eksempler på hjemmesider, hvor du kan finde fotos du kvit og frit må benytte i både kommercielle og private sammenhænge. Bemærk at fotograferne dog udbeder sig, at billederne ikke anvendes i voldelige eller pornografiske sammenhænge:

 

 

Spørg fotografen

Endelig er det selvfølgelig muligt at indgå en aftale med fotografen. Aftalen kan enten gå ud på, at man køber ejendomsretten og ophavsretten til et fotografi, eller at man køber retten til at bruge fotografiet i visse sammenhænge. Det siger sig selv, at aftalen med fotografen skal være klar og entydig, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om hvad der blev aftalt.

Vær også opmærksom på, at forskellige billedbureauer arbejder med forskellige licenstyper afhængig af, hvad dit formål med brugen af et fotografi er. Hvis du ikke køber den rigtige licens, er du lige vidt.

Hvad hvis skaden er sket?

Hvis du er kommet til at bruge et fotografi uden fotografens tilladelse, har fotografen krav på et rimeligt vederlag og/eller godtgørelse for den uberettigede brug. I nogle tilfælde skal der hertil udredes en egentlig erstatning til fotografen. Sidstnævnte forudsætter dog at fotografen kan påvise at have lidt et økonomisk tab ved den retsstridige udnyttelse af fotografiet. Efter retspraksis koster det sædvanligvis op til ca. kr. 5.000 at bruge et fotografi uden tilladelse. I særligt grove tilfælde ses dog krav om betaling af godtgørelser på helt op til kr. 25-30.000. Vær i denne forbindelse særligt opmærksom på, at det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis du har anvendt det pågældende fotografi i en erhvervsmæssig sammenhæng eller eksempelvis har ændret fotografiets farver eller beskæring. Sidstnævnte vil således i nogle tilfælde blive betragtet som en selvstændig krænkelse af kunstneres anselse eller egenart jf. ophavsretslovens § 3, stk. 2. Fotografen eller billedbureauet skal selvsagt kunne dokumentere, at retten til det pågældende fotografi tilkommer dem. Dette er imidlertid sjældent nogen større udfordring.

Mere information

Læs mere om hvorfor vi behøver ophavsretten i folderen ”Derfor har vi brug for ophavsret udgivet af Udvalget for Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde eller læs eventuelt Dansk Journalistforbunds ”Ofte Stillede Spørgsmål om brugen af andres fotografier og artikler.

 

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, såfremt du har brug for mere information eller rådgivning.

Share This StoryShare on Google+Share on LinkedInShare on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest
No Practice have Found!
Kim Egegaard
Advokat, Partner, Mediator
  TEL  (+45) 7025 5770
  MOB  (+45) 2180 4081
  FAX  (+45) 7025 5771
  Email   ke@aumento.dk
Uddannelse

Uddannet mediator, 2005
Møderet for Højesteret, 1991
Advokat, 1984
Cand.jur. Københavns Universitet, 1981

Tidligere karriere

MAQS Law Firm, 2013-2015
Mediator 2005-
Bang + Regnarsen Advokater, partner, 2001-2012
Advokat kontorfællesskab, København, 1996-2001
Justitsministeriet, auktionarius, 1991-
August Jørgensen Advokater, advokatfuldmægtig (1981-1983), advokat (1984-1986), partner (1986-1996)

Medlemsskaber

Danske Ansættelsesadvokater
Danske Bestyrelsesadvokater
Auktionslederforeningen
Det Danske Advokatsamfund/beskikket af Justitsministeriet

Tillidshverv

Kim er medlem af bestyrelsen for forskellige danske virksomheder og fonde, han er medstifter og tidligere medlem af bestyrelsen for Mediation Institute.

Sprog

Skandinavisk
Dansk
Engelsk

Formalia

CVR : 16185299

Insurance HDI Gerling, policy no. VAS1200861

Pengeinstitut : Nordea


Forretningsbetingelser
marts 23, 2017
Om Aumento
Aumento Advokatfirma er et slagkraftigt hold af advokater med solid erfaring og ekspertise 360 grader rundt i det juridiske kompas.
Kontakt Aumento

Aumento Advokatfirma
Ny Østergade 3, 4. sal
1101 København K

TEL: (+45) 7025 5770
FAX: (+45) 7025 5771
E-MAIL: mail@aumento.dk