Your address will show here +12 34 56 78
Nyheder
Virksomheder, som registrerer varemærker eller andre immaterielle rettigheder, skal se sig godt for – meget godt endda. Ellers er det let at blive snydt af et af de mange fup-firmaer, som sender opkrævninger ud til virksomhederne for tiden.

Der er desværre en hel række foretagender i forskellige lande, der ser ud til at leve af at sende fup-fakturaer til virksomhederne. I dag er det utrolig nemt at kopiere oplysninger om en varemærkeansøgning eller registrering fra de officielle registre, og disse oplysninger sættes så ind i et dokument, som ligner en faktura, og som angiveligt kommer fra en afsender, hvis navn lyder som et officielt register. Dokumentet sendes afsted til virksomheden, og nogle lader sig desværre narre til at betale det angivne beløb, som plejer at være noget højere end det officielle gebyr for en rigtig registrering eller fornyelse.

Det er ærgerligt at bruge penge på den slags. De pågældende fup-foretagender henviser nogle gange til, at virksomhedens varemærke bliver optaget i et register. Man kan bare ikke vide, om det pågældende register overhovedet eksisterer. Hvis det eksisterer, er der formentlig ingen, der bruger det, og i hvert fald har det ingen betydning for beskyttelsen af det pågældende varemærke.

Det bedste råd mod den slags henvendelser er at ignorere dem uden at svare. Hvis man først skriver tilbage, kan man ikke vide, om ens brevhoved så også kan blive anvendt til lyssky formål.

Virksomheder, der har en advokat eller anden rådgiver til at tage sig af deres varemærkeregistreringer, kan regne med, at alle opkrævninger, der ikke kommer fra den sædvanlige advokat eller rådgiver, er svindel. Nogle varemærkemyndigheder advarer på deres hjemmesider mod svindelen og lægger anonymiserede opkrævninger op, hvor man kan se eksempler på afsendere. Spørg din rådgiver, hvis der er tvivl.

Også på området for domænenavne er der svindel i omløb. Det betaler sig at være forsigtig!
0

Nyheder
Nu troede vi lige, at Storbritannien snart ville stramme reglerne for salg af billige kopier af de kendte møbel-klassikere. Det sker nok også, men her over sommeren er der kommet grus i maskineriet.

I Danmark er designermøbler og andre værker af brugs-kunst beskyttet af ophavsret, indtil der er gået 70 år efter designerens død. I England har man derimod en særlig regel i loven (”Copyright Designs and Patents Act”) om, at hvis der er fremstillet mere end 50 eksemplarer af produktet, er der kun beskyttelse i 25 år fra den første markedsføring. Kopier af designermøbler, lamper osv. som er produceret i mere end 50 eksemplarer, kan derfor lovligt fremstilles og sælges i England langt tidligere end her i landet – til stor fortrydelse for dem, der har rettig-hederne til designet.

Som følge af en afgørelse fra EU-domstolen besluttede den britiske regering for nogle måneder siden at ophæve reglen om den 25-årige beskyttelse. Herefter vil det også i Storbritannien blive ulovligt at sælge kopier af designer-møbler, indtil der er gået 70 år efter designerens død. Af hensyn til de virksomheder, der udnytter reglen, blev der fastsat en overgangsperiode indtil april 2020.

Mange indehavere af designklassikere åndede lettet op ved udsigten til, at deres rettigheder i hvert fald i 2020 ville være bedre beskyttet mod billige kopier fra Stor-britannien. Desværre ser det ud til, at de har glædet sig for tidligt. Den 23. juli 2015 har den britiske regering nemlig annulleret beslutningen om at ophæve reglen om den 25-årige beskyttelse. Lovgivningsprocessen skal nu genoptages med nye undersøgelser, høring og over-gangsregler.

Før eller siden bliver der forhåbentlig sat en stopper for den lempelige beskyttelse i Storbritannien. Indtil videre må de, der har rettighederne til de danske design-klassikere, væbne sig med tålmodighed. Det er altså stadig lovligt at sælge billige kopier af ikoniske danske designermøbler i Storbritannien, så længe de ikke bliver solgt som ægte.
0

Nyheder
Spørgsmålet er besvaret af Sø- og Handelsretten i en ny dom, der betyder, at både ”taxi” og ”taxa” kan bruges som beskrivende betegnelser for en taxi eller hyrevogn.

Sammenslutningen TAXA 4×35 havde ellers gjort gældende, at den havde eneret til ordet “taxa”. Sø- og Handelsretten mente imidlertid ikke, at TAXA 4×35 havde opnået varemærkeret til ordet ”taxa” ved indarbejdelse eller ved registrering af TAXA 4×35’s figurlige varemærker. Retten mente heller ikke, at TAXA 4×35 havde eneret til ordet “taxa” efter markedsføringsloven. TAXA 4×35 kunne derfor ikke forbyde modparten, Click A Taxi ApS, at bruge ordet ”taxi”.

Derimod kom retten frem til, at påstanden “Københavns største Taxaselskab”, som Click A Taxi ApS havde brugt i en Google-annonce var forkert og vildledende og havde forårsaget en sådan markedsforstyrrelse, Click A Taxi ApS blev dømt til at betale TAXA 4×35 et vederlag på 15.000 kr., selv om retten kom frem til, at TAXA 4×35 ikke havde lidt noget tab, der kunne kræves erstattet.

Indarbejdelse betyder, at en generel betegnelse for en vare eller tjenesteydelse af en bestemt art kan blive til et kendetegn for en bestemt virksomheds vare eller tjenesteydelse. Der stilles strenge krav til beviset for, at et ord har ændret betydning på denne måde, og at ordet i markedet ikke længere overvejende opfattes som en artsbetegnelse, men som et kendetegn for en vare eller tjenesteydelse fra den pågældende virksomhed. I denne sag var de strenge krav ikke opfyldt.
0

Nyheder
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har iværksat et nyt tiltag for virksomhederne. På den offentlige forbruger-portal er der kommet nyttig information om forbruger-beskyttelse set med virksomhedernes briller.
Se http://www.forbrug.dk/Menu/Virksomheder.

Her kan man finde svar på de spørgsmål, der jævnligt dukker op, fx
  • hvornår en kunde har krav på at få sine penge tilbage,
  • hvor mange forsøg en butik har til at reparere et defekt produkt,
  • hvad udtrykket garanti dækker over
– og meget mere.

Der er endda en lille tegnefilm:
https://www.youtube.com/watch?v=OxnvP1RJw90&feature=youtu.be
(udgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)

Formålet med det nye tiltag er, at både virksomhederne og forbrugerne skal kende de regler, der gælder. Derved skulle antallet af konflikter og klagesager mellem for-brugere og virksomheder gerne kunne reduceres. Styrelsen har tidligere foretaget en undersøgelse af, hvor godt de erhvervsdrivende kendte reglerne om forbruger-beskyttelse, og det viste sig, at mange ikke kendte reglerne godt nok.
0

Nyheder
Apple’s varemærke, i hvert fald ifølge Interbrand’s offentliggørelse af de bedste globale brands i 2014. Værdien af Apple’s brand er beregnet til svimlende 118 milliarder US dollars. Nummer to på listen er Google-mærket, som er værdisat til godt og vel 100 milliarder US dollars. Det er nok ikke så overraskende, at Coca-Cola ligger som nummer tre, mens plads nummer 4 og 5 går til henholdsvis IBM og Microsoft. Flertallet af de 100 bedste brands er fra USA, men ellers finder man flere tyske og japanske bilmærker og franske luksusmærker på listen. Fra vores nabolande figurerer svenske IKEA og H&M.

Hele listen kan ses på http://www.bestglobalbrands.com/2014.
0

Nyheder
Der er godt nyt for mærkevarefirmaer i kampen mod salg af falske varer på internettet. Det er netop lykkedes for Cartier, Montblanc og Richemont at vinde en retssag ved High Court i London over fem store britiske internetudbydere.

Udbyderne skal blokere for adgang til hjemmesider, der markedsfører og sælger forfalskede mærkevarer på internetdomæner som ”cartierloveonline.com”, ”hotcartierwatch.com”, ”montblancpensonlineuk.com og ”ukmontblancoutlet.co.uk”.

Det forventes, at dommen vil få betydning i andre EU-lande. Sagen har været ventet i spænding af mærke-varefirmaerne, som nu kan se frem til at kunne tage blokering i brug som et værktøj mod den stadigt stigende handel med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer.

Internetudbyderne argumenterede under sagen med, at mærkevarefirmaerne kunne bruge andre metoder til at bekæmpe de pågældende hjemmesider, herunder ved at kontakte registranterne og ved at få taget hjemme-siderne ned. De fleste af registranternes adresser var dog i Kina, og dommeren udtalte, at hvis en hjemmeside blev taget ned af én udbyder, kunne registranten bare flytte til en anden udbyder og fortsætte. Dommeren lod sig heller ikke overbevise af, at internetudbyderne henviste til det urimelige i, at de skulle bære omkostningerne til blokering.

Dommen fra High Court vil forhåbentlig bidrage til større opmærksomhed om problemet med salg af falske varer på internettet og virke som en begrænsende faktor på antallet af hjemmesider med falske varer. Det kan også komme de europæiske forbrugere til gode.
0

Nyheder
Området for varemærker er i vidt omfang harmoniseret på EU-plan. For eksempel har EU-varemærket efterhånden eksisteret i mange år og giver virksomhederne mulighed for at registrere varemærker i hele EU nemt og billigt. Alligevel er der stadig mange detaljer, som EU-varemærkemyndigheden og de nationale varemærkemyndigheder i EU-landene ser forskelligt på.

Der foregår et samarbejde mellem Patent- og Varemærkestyrelsen, EU-varemærkemyndigheden (OHIM) og de øvrige varemærkemyndigheder i EU. Samarbejdet – også kaldet Konvergensprogrammet – har netop udsendt en fælles beskrivelse af praksis for vurdering af, om varemærker er forvekslelige, når der indgår såkaldt ”svage” elementer, såsom BYG i byggebranchen eller INVEST for finansielle ydelser. Næsten alle EU-lande samt nogle lande uden for EU har tilsluttet sig den fælles beskrivelse.

Erfaringen har vist, at der kan være stor forskel på, hvordan myndighederne i EU vurderer varemærker med svage elementer, for eksempel om to varemærker med elementet BYG til fælles skal anses for forvekslelige.

Den nye beskrivelse af praksis er endnu et skridt på vejen mod øget harmonisering på varemærkeområdet. For virksomheder, der har varemærker i EU, er det en fordel af flere grunde. For det første må vi forvente en bedre forudsigelighed af retsstillingen og dermed en bedre retssikkerhed for virksomhederne. For det andet er det glædeligt at konstatere, at der nu på tværs af EU er fastlagt en linje, som svarer til den praksis, Patent- og Varemærkestyrelsen hidtil har fulgt. Heri ligger en fornuftig begrænsning, så det ikke bliver muligt for virksomheder at få monopol på beskrivende begreber blot ved at registrere varemærker, hvor de beskrivende begreber indgår.
0

Nyheder
En ny dom fra Sø- og Handelsretten:

Dommen fra den 7. januar 2014 omhandler skadeservicevirksomhederne SSG og ISS. I forbindelse med udvidelse af virksomheden hvervede SGG 30 ledende medarbejdere hos konkurrenten ISS. SGG blev hjulpet hertil af en fungerende regionsdirektør i ISS, som det var aftalt efterfølgende skulle tage skifte til SGG. Sø- og Handelsretten slog fast, at rekrutteringen af de 30 medarbejdere var en grov overtrædelse af markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og erhvervshemmeligheder, og at SGG derfor skulle betale erstatning til ISS.

ISS nedlagde påstand om en erstatning på 74 mio. kr., baseret på en opgørelse af virksomhedens mistede fortjeneste som følge af SSG’s adfærd. Retten fandt dog, at ISS i flere henseender selv kunne have begrænset sit tab, hvorfor erstatningen blev fastsat til 15 mio. kr. Udover et erstatningskrav hos SGG slog retten fast, at den tidligere regionsdirektør hos ISS, som havde assisteret SSG, havde tilsidesat sin loyalitetspligt over for ISS.
Imidlertid skete den selv illoyale adfærd helt overvejende i SGG’s interesse, og den tidligere regionsdirektør skulle derfor ikke selv betale erstatning.

Afgørelsen viser, at de lidt ”bløde” formuleringer i markedsføringsloven godt kan bide fra sig, og at man som virksomhed skal tænke sig godt om inden man udfordrer grænserne.
0

Nyheder
Mange gifte par er enige om at dit er mit og mit er dit. Derfor er mange gift i tiltro til at dette betyder ligedeling af alle formuegoder. Men i virkeligheden bliver pensionsopsparinger ikke delt ved skilsmisse – faktisk tror 54 % af alle gifte danskere fejlagtigt, at opsparet pension deles ved skilsmisse. Hver ægtefælles tager sin egen pensionsopsparing med sig ud af ægteskabet.

JA I KIRKEN ER IKKE NOK! Ikke alt i ægteskabet er lige selvom parterne er enige om at deles om alt. Det kræver faktisk en ægtepagt – en selvstændig aftale mellem ægtefællerne – at opnå ligedeling af den samlede formue inklusive pensionsopsparingerne. En ægtepagt om deling af pensioner er et kortfattet dokumentet, hvor ægtefællerne konkret aftaler at dele de opsparede pensioner i tilfælde af skilsmisse. Det er så at sige en bekræftelse af, at de deles om alt og en aftale som sikrer den stilling som mange fejlagtigt tror er gældende i ægteskabet.

OPRET EN ÆGTEPAGT
Hvis ægtefæller ønsker at dele pensionsopsparingerne ved skilsmisse, skal der derfor oprettes en ægtepagt. Det kan gøres nemt og uden de store omkostning med hjælp fra en advokat.
0

Folketinget har vedtaget en lov om afbrydelse af forældelsen for offentlig gæld som betyder at forældelsen af al offentlig gæld under inddrivelse per den 19. november 2015 udsættes i 3 år. Forældelsesfristen på disse krav regnes fra den 20. november 2018 og forældes derfor tidligst den 20. november 2021. Lovforslaget er stillet efter nedbruddet i SKATs inddrivelsessystem. SKAT har efter nedbruddet stoppet den automatiske inddrivelse af offentlig gæld og kan derfor ikke afbryde forældelsen af stående gæld til det offentlige. HVAD BETYDER DET Loven medfører at forældelsesfristen for offentlig gæld, herunder renter og gebyrer, under inddrivelse den 19. november 2015, først regnes fra den 20. november 2018 og derfor tidligst forældres den 20. november 2021. Gæld nedskrevet i gældsbreve, gæld fra domme samt gæld som skyldner har anerkendt forældes fra den 20. november 2028. Inden forældelsen af gælden på det udskudte tidspunkt vil SKAT med al sandsynlighed have implementeret et system, der automatisk afbryder forældelsen på den offentlige gæld.
0