Nyheder

To afgørelser om placering af skel og genrejsning af fælleshegn

Der opstår jævnligt tvister mellem naboer angående hegn og/eller placering af skel, herunder spørgsmålet om hævd. Antallet af sådanne tvister synes at være stigende, hvilket muligvis skyldes prisstigningerne på huse og lejligheder, hvilket alt andet lige forhøjer de involverede værdier.

Jeg har ført flere hegn- og skelsager, og nedenfor beskriver jeg forløbet af to af disse. Begge sager angik uenigheder mellem private borgere, og i begge sager opnåede klienterne via deres bygningsforsikring retshjælpsdækning til advokatomkostninger mv. forbundet med sagen.

Den første sag

Den første sag startede med, at naboen ensidigt og uvarslet fjernede hegnet, der igennem mere end 40 år havde adskilt naboens og mine klienters ejendomme. Mine klienter indbragte sagen for Hegnsynet. Under hegnsynsagen, som jeg deltog i, fremførte naboen blandt andet det synspunkt, at det fjernede hegn ikke stod i skel, men i stedet stod på modpartens ejendom. Ifølge naboen skulle hegnet derfor betragtes som et ”eget hegn”.

Idet hegnet ifølge en hegnsynsprotokol fra 1972 underforstået havde været betragtet som et fælleshegn, valgte Hegnsynet at pålægge naboen at genetablere hegnet, og besluttede at dette også fremover skulle være tilfældet.

Naboen indledte herefter en skelforretning til fastlæggelse af skellets placering. Meningen hermed var, at naboen ville forsøge at få fastslået, 1) at skellets placering afveg fra hegnets placering, 2) at hegnet reelt stod på naboens ejendom, og 3) at skellinjen derfor – i forhold til hegnet – lå på mine klienters ejendom. Naboen indtog standpunktet på baggrund af oplysninger fra egen Landinspektør.

Mine klienter var derimod af den opfattelse, at hegnet og skel lå samme sted. Subsidiært gjorde jeg gældende, at såfremt hegnet rettelig stod på naboens grund, så havde mine klienter vundet ejendomshævd på arealet mellem hegn og det matrikulære skel.

En skelforretning bliver afgjort af en udpeget Landinspektør. Efter undersøgelser i marken og af historiske dokumenter og fotos, tilkendegav Landinspektøren, at skellet i det væsentligste lå som beskrevet af mine klienter, og således fulgte hegnet. Dog var der en afvigelse på ca. 5 meter, hvor hegnet slog et knæk i forhold til skellet. Uenigheden angik et område på under ½ m2.

Skelsagen blev afsluttet med et forlig, hvorved hele skellinjen i forhold til hegnets placering blev flyttet 1½ cm ind på naboens grund, i stedet for – som krævet af naboen – placeret ca. 10 cm inde på mine klienters grund. Dette som kompensation for mine klienters påstand om hævd på ovennævnte ca. ½ m2, og for at parterne kunne få en lige skellinje.

Sagen endte således med, at mine klienter minimalt og teoretisk fik forøget størrelsen af deres ejendom i forhold til hegnets placering. Dette selvom det var naboen, der havde startet skelsagen med påstand om det modsatte.

Den anden sag

Den anden sag startede med, at naboen købte deres ejendom og byggede et nyt hus. Naboen ønskede et nyt hegn og aftalte med mine klienter, at naboen kunne udskifte fælleshegnet, såfremt naboen genopsatte et hegn samme sted og i samme design. Hegnet skulle passe med de andre hegn, der grænsede op til mine klienters grund.

Modparten fjernede derefter hegnet, og opsatte et hegn, der efter mine klienters opfattelse, dels var i et andet design, og dels var opsat ca. 40 cm inde på mine klienters grund i forhold til den tidligere placering. Modpartens begrundelse for den nye placering var, at hans egen landinspektør havde konstateret uoverensstemmelse mellem hegn og skel, og at det nye hegn var opsat i skel. Mine klienter blev imidlertid ikke orienteret herom, inden det nye hegn var opsat.

På vegne af mine klienter indledte jeg derfor 1) en skelforretning til fastlæggelse af skellets placering, og 2) en hegnsynsforretning til afgørelse af tvisten om designet.

Jeg gjorde under skelforretningen gældende, at det bortfjernede hegn havde stået samme sted i mere end 20 år, hvorfor mine klienter havde vundet ejendomshævd på arealet mellem hegn og skel. Synspunktet blev bestridt af modparten. Under skelforretningen viste det sig, at landinspektøren på baggrund af det foreliggende materiale og vidneforklaringerne ikke fandt det bevist, præcist hvor det bortfjernede hegn havde stået. Landinspektøren fandt derfor ikke grundlag for at flytte det matrikulære skel som følge af hævd. Jeg begærede derfor forretning udsat og fremskaffede via egen landinspektør, vidner og betragtninger yderligere materiale.

Under den nye skelforretning samt ved observationer angående hegn på naboejendommene, endte Landinspektøren med at vurdere, at hegnet måtte være flyttet, og at mine klienter havde vundet hævd. Landinspektøren vurderede dog, at hegnet alene var blevet flyttet ca. 9 cm i stedet for ca. 40 cm som påstået af mine klienter. Skellinjen blev derfor alene flyttet tilsvarende.

Under den efterfølgende hegnsynsforretning om flytning af hegnet og designet, fremførte naboen det synspunkt, at det nye hegn slet ikke skulle flyttes, da afvigelsen fra skel alene udgjorde ca. 9 cm. Og at mine klienter i givet fald skulle være med til at betale for flytningen.

Hegnsynet pålagde imidlertid naboen, dels at flytte hegnet til skel, som fastsat af landinspektøren, dels selv at betale herfor, og dels at opsætte hegnet i samme design, som de hegn, der i øvrigt omkransede min klients ejendom.

Bortset fra den faktiske placering af hegn og skel, endte mine klienter således med at få medhold. Dog først efter et relativt langt forløb.

Afslutning

Jeg fører stadig gerne sådanne sager. Så kontakt mig endelig, hvis du eller en bekendt får behov for bistand herom.

Author