Your address will show here +12 34 56 78
Nyheder
Det er en unægtelig del af livet, at vi ikke er her til evig tid. Når folk ikke længere er her, efterlader de sig som oftest en arv, som fordeles via enten deres eget ønske ud fra et testamente eller efter bestemmelserne i arveloven. Men selvom man er blevet tildelt arven fra en afdød, er det ikke det fulde beløb, man modtager. Der lægges forskellige afgifter over arven, den såkaldt boafgift. Beløbet på afgifterne, der skal betales til staten, er afhængig af, hvilket tilhørsforhold man havde til den afdøde, det vil sige, hvilken arveklasse man tilhører.

BUNDFRADRAG
Uanset arveklasse, så er der et såkaldt bundfradrag på ethvert dødsbo. Dødsbo er et begreb, der dækker over alt det, en afdød efterlader sig. For ethvert dødsbo er bundfradraget pr. 2016 på 276.600kr. Det vil sige, at der af dette beløb ikke skal betales afgifter. Værdier der overskrider beløbet, betales der herefter afgifter af, som som sagt afgøres af, den arveklasse man tilhører. Går boet videre, hvilket vil sige, at den længstlevende ægtefælle eksempelvis venter med at udbetale arven og efterlade den til de andre arvinger, gives der et dobbelt bundfradrag, der løber op i 553.200kr.

ARVEKLASSER
Arv placeret hos ægtefæller eller velgørenhedsorganisationer tillægges ingen arveafgift. Herefter er der den nærtstående arveklasse, som består af børn, børnebørn og oldebørn, stedbørn, forældre, og samlever som har boet sammen med afdøde i minimum 2 år. Folk, der indgår under denne arveklasse, skal betale en boafgift (den tidligere arveafgift) på 15% af beløbet, der overstiger bundfradraget. Herefter er der arveafgiften for alle andre, herunder også familie der er ’længere ude’ end den ovenover nævnte. Det betyder fx nevøer og niecer, søskende og arvinger, der ikke er i familien. Ud over afgiften på de 15% skal denne gruppe betale en yderligere afgift på 25%, der beregnes efter de første 15%.
0

Nyheder
Crowdfunding er ikke længere et nyt begreb inden for iværksætter-finansiering, tværtimod, er der de seneste år set et stort boom inden for brugen af metoden. Men derfor kan det stadig skabe tvivlsspørgsmål, og der er nogle ting, som det er vigtigt at have for øje og have styr på, inden man kaster sig ud i det. Begrebet dækker over en alternativ måde at skaffe sig kapital på, oftest via digitale platforme til formålet, når man for eksempel har behov for finansiel støtte til udvikling af nye produkter eller projekter. Man kan skaffe sig investorer inden for forskellige kategorier af crowdfunding, som vil blive præsenteret her og dybere gennemgået næste gang. Derudover kan investorerne både skaffes nationalt og internationalt.

FØR DU BEGYNDER
Fordi begrebet crowdfunding stadig er forholdsvis nyt, om end det er velkendt, findes der ikke specifik lovgivning på området, men der er stadig juridiske aspekter inden for andre relevante love, som det er en god idé at have styr på, inden man begynder. Som noget af det første, er det vigtigt at have styr på sine egne virksomhedsrettigheder: herunder varemærkeret, ophavsret og patent på fx design, så man sikrer sig, at ens idé ikke bliver kopieret, når den ligges ud i en crowdfundingkampagne, eller vice versa, at man ikke bliver anklaget for at have kopieret andres. Afhængig af hvilken type af crowdfunding, der vælges, kan det også være relevant at skulle anmelde det til indsamlingsnævnet, ligesom det ved nogen typer er væsentligt at have for øje, at den kapital man modtager, er skattepligtig. Det er altså ligeledes faktorer, man skal have med i sine overvejelser. Derudover skal markedsføringslovens regler overholdes i forhold til blandt andet kommunikationsformen.

HVORDAN KAN DET GØRES
Har man besluttet sig for at crowdfunding er vejen frem for ens virksomhed, er der herunder forskellige måder, hvorpå man kan rejse kapitalen til sit kommende projekt eller produkt. Der findes crowdfunding baseret på lån, aktier i virksomheden/produktet, donationer eller reward. Afhængig af hvilket produkt eller projekt, der er tale om, vil investorerne med sandsynlighed selv være med til at vælge, hvilken type, der vil blive taget i brug.
0

Nyheder
Mange gifte par er enige om at dit er mit og mit er dit. Derfor er mange gift i tiltro til at dette betyder ligedeling af alle formuegoder. Men i virkeligheden bliver pensionsopsparinger ikke delt ved skilsmisse – faktisk tror 54 % af alle gifte danskere fejlagtigt, at opsparet pension deles ved skilsmisse. Hver ægtefælles tager sin egen pensionsopsparing med sig ud af ægteskabet.

JA I KIRKEN ER IKKE NOK! Ikke alt i ægteskabet er lige selvom parterne er enige om at deles om alt. Det kræver faktisk en ægtepagt – en selvstændig aftale mellem ægtefællerne – at opnå ligedeling af den samlede formue inklusive pensionsopsparingerne. En ægtepagt om deling af pensioner er et kortfattet dokumentet, hvor ægtefællerne konkret aftaler at dele de opsparede pensioner i tilfælde af skilsmisse. Det er så at sige en bekræftelse af, at de deles om alt og en aftale som sikrer den stilling som mange fejlagtigt tror er gældende i ægteskabet.

OPRET EN ÆGTEPAGT
Hvis ægtefæller ønsker at dele pensionsopsparingerne ved skilsmisse, skal der derfor oprettes en ægtepagt. Det kan gøres nemt og uden de store omkostning med hjælp fra en advokat.
0

Folketinget har vedtaget en lov om afbrydelse af forældelsen for offentlig gæld som betyder at forældelsen af al offentlig gæld under inddrivelse per den 19. november 2015 udsættes i 3 år. Forældelsesfristen på disse krav regnes fra den 20. november 2018 og forældes derfor tidligst den 20. november 2021. Lovforslaget er stillet efter nedbruddet i SKATs inddrivelsessystem. SKAT har efter nedbruddet stoppet den automatiske inddrivelse af offentlig gæld og kan derfor ikke afbryde forældelsen af stående gæld til det offentlige. HVAD BETYDER DET Loven medfører at forældelsesfristen for offentlig gæld, herunder renter og gebyrer, under inddrivelse den 19. november 2015, først regnes fra den 20. november 2018 og derfor tidligst forældres den 20. november 2021. Gæld nedskrevet i gældsbreve, gæld fra domme samt gæld som skyldner har anerkendt forældes fra den 20. november 2028. Inden forældelsen af gælden på det udskudte tidspunkt vil SKAT med al sandsynlighed have implementeret et system, der automatisk afbryder forældelsen på den offentlige gæld.
0

Nyheder
En dom fra Højesteret fra tidligere i år fastslår, at en kandidat til et job er forpligtet til af egen drift at oplyse den kommende arbejdsgiver om sygdom, der er af væsentlig betydning for ansættelsen og arbejdsdygtigheden. I den konkrete sag var arbejdsgiveren berettiget til annullere ansættelsen, fordi medarbejderen ikke havde oplyst om en langvarig sygemelding på grund af stress i den forudgående ansættelse. Som udgangspunkt er en arbejdsgiver ved lov afskåret fra at spørge til helbredsforhold og langt mindre at tillægge helbredsmæssige forhold betydning i forbindelse med ansættelse – medmindre en sygdom er af væsentlig betydning for arbejdets udførelse. Det gælder dog omvendt ifølge lov om helbredsoplysninger en pligt for en kandidat til et job til af egen drift at oplyse om helbredsmæssige forhold, som har – eller som jobkandidaten må anse for med nærliggende risiko at have – væsentlig betydning for arbejdets udførelse og arbejdsdygtigheden. I den konkrete sag for Højesteret havde en medarbejder ikke i forbindelse med jobsamtaler oplyst om et langvarigt stressforløb og kunne ikke med rette gå ud fra at sygdomsforløbet ikke også ville kunne få væsentlig betydning for den nye ansættelse. Den nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed og det forhold at medarbejderen på alle måder gav indtryk af at være fuldt ud arbejdsdygtig, førte samlet Højesteret til at anse det for berettiget, at arbejdsgiveren annullerede ansættelsen.
0

Nyheder
I går var sidste frist for at registrere ejerskab til alle eksisterende A/S og ApS m.fl. i Det Offentlige Ejerregister. Alle ejere – personer og selskaber – med over 5 % af kapitalen i et selskab skal nu være registreret i Det Offentlige Ejerregister. Registeret erstatter ikke selskabets ejerbog, men er et offentligt tilgængeligt register som selskabsejere har pligt til løbende at holde opdateret seneste 14 dage efter en ændring i ejerskabsforholdene. Hvis ikke registrering er sket allerede eller fremadrettet ikke sker som forudsat ved ændringer fremgår det af loven, at forsømmelsen kan straffes med bøde. Uanset om dette måtte vise sig at blive håndhævet eller andre og mindre indgribende sanktioner finder anvendelse, herunder eksempelvis pligt til at anføre det som forhold i selskabets årsrapport, så er der ingen vej udenom den lovpligtige registrering. Registreringen i Det Offentlige Ejerregister kan ske via dette link til www.virk.dk. Vi kan naturligvis også bistå med registrering.
0

Nyheder
SKAT har i flere tusind sager sat den offentlige vurdering af danskernes ejendomme for højt, hvilket har resulteret i, at mange boligejere har betalt for meget i ejendomsskat. Vurderingsfejlen vedrører især den såkaldte grundskyld, der betales til kommunen og er en beskatning af boligejerens grund uden bolig. For at konstatere om der er betalt for meget i ejendomsskat skal grundværdien og grundskatteloftsværdien, som fremgår af ejendomsskattebilletten, undersøges. I fald grundværdien og grundskatteloftsværdien ikke svare til grundens egentlige værdi, er der en risiko for, at der er betalt for meget i ejendomsskat. Klagefristen vedrørende ejendomsvurderinger er som udgangspunkt overskredet. Der er dog på nuværende tidspunkt et lovforslag til behandling i folketinget, der vil kompensere boligejerne for fejlen ved, at ejendomsvurderingen i 2013 fastsættes ud fra 2011 vurderingen og herefter nedsættes med 2,5%.
0

Nyheder
Efter optagelsen på drømmestudiet leder mange unge studerende nu efter bolig. Dette kan være en uoverskuelig udfordring med den store efterspørgsel på lejeboliger og kollegieværelser, især oveni alt det andet, der også skal tages stilling til. Derfor vælger flere forældre at hjælpe til med et forældrekøb. Et forældrekøb foregår ligesom ethvert andet boligkøb, dog er det vigtigt at sikre sig at udlejning af boligen er tilladt. De løbende udgifter på boligen, f.eks. fællesudgifter og ejendomsskat, kan som udgangspunkt fratrækkes i lejeindtægten. Der kan vælges mellem privatskatteordning, kapitalafkastordning og virksomhedsskatteordning. Hvilken der er mest fordelagtig afgøres af forældrenes økonomi, og her kan det være en god idé at søge råd hos en revisor. Der skal derudover laves et årligt regnskab over udgifter og indtægter på boligen.

UDLEJNING TIL MARKEDSPRIS
Udlejningen foregår ligeledes efter almindelige regler. Det vil sige, at selvom man som forældre gerne vil hjælpe sit barn økonomisk, ved f.eks. at sætte lejen lavere, giver dette bagslag i sidste ende. Der eksisterer nemlig klare regler for fastsættelse af husleje, og denne skal stemme overens med markedslejen. Markedslejen kan findes ved hjælp af huslejenævnet eller ved at høre en ejendomsmægler om, hvad priserne i et givent område ligger på. Sætter man huslejen til under markedslejen, ender man med at blive beskattet af differencen på de to. BOLIGSTØTTE
Der findes dog et andet alternativ til økonomisk hjælp til barnet, som selv kan søge boligstøtte efter de almindelige regler, så længe en lejekontrakt forelægges, uden at det influerer på den unges SU. Regler og yderligere søgekrav omkring boligstøtte kan findes på borger.dk eller ved kontakt med kommunen.

EFTERFØLGENDE SALG
Boligen kan senere hen sælges til barnet til en pris som lovlig må fastsættes 15% under ejendomsværdien ifølge den offentlige ejendomsvurdering. Få meget mere viden om de juridiske aspekter ved forældrekøb, herunder købsaftale, lejekontrakt, skatteforhold etc. ved at kontakte Aumento Advokatfirma
0

Nyheder
Folketinget har vedtaget en ny lov som medfører, at oplysninger om selskabers reelle og fysiske ejere skal registreres. Oplysninger om arten og omfanget af de reelle og fysiske ejeres rettigheder i selskabet skal registreres, og vil være offentligt tilgængelige igennem Det Offentlige Ejerregister. Loven omfatter kapitalselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber, selskaber og andelsforeninger med begrænset ansvar, fonde og foreninger, visse finansielle virksomheder med flere, men ikke børsnoterede selskaber.

’REEL OG FYSISK EJER’
Hidtil har det været lovbestemt, at de personer som ejer 5 % eller mere af selskabets kapital eller stemmerettigheder, skal registreres som selskabets ejer i Det Offentlige Ejerregister. Dette ændres ikke og selskaberne er fortsat bundet af reglen. Den reelle og fysiske ejer skal forstås som de(n) fysiske person(er), der direkte eller indirekte udøver bestemmende indflydelse, tilsyn eller lignende med selskabet. Den fysiske person der ultimativt gennem andre selskaber ejer eller kontrollerer en væsentlig del af selskabet, skal derfor registreres i Det Offentlige Ejerregister. Ved vurderingen af om en person er fysisk og reel ejer, lægges blandt andet vægt på mængden af personens direkte og indirekte ejerskab af kapitalandele, stemmerettigheder og kontrol af selskabet på anden vis. Ejer en person ultimativt mere end 25 % af kapitalandelene i et selskab, vil der være en formodning for, at personen er ’reel ejer’ og derfor skal registreres som sådan.

REGISTRERINGS- OG OPLYSNINGSPLIGT
Selvom et selskab i forvejen ikke var registreringspligtigt, omfattes selskabet alligevel af den nye regel om reelle ejere og er derfor også forpligtet til at lade den ’reelle leder’ registrere i Erhvervsstyrelsens IT-system. Dette har primært betydning for visse interessentskaber, kommanditselskabet og fonde. Derudover har de omfattede selskaber oplysningspligt over for Erhvervsstyrelsen og skal derfor holde styrelsen oplyst om eventuelle ændringer af det reelle ejerskab.

VORES VURDERING
Lovens formål er at sikre åbenhed omkring de reelle og fysiske ejere bag ofte komplicerede ejerforhold i selskaber. Det er en videreførelse af den ny-skabelse som indføres af Det Offentlige Ejerregister i 2015 var og medfører endnu flere registreringskrav for selskaber, hvorfor det anbefales, at selskaber i god tid vurderer de formelle krav til selskabsregistreringen. Da de nye registreringskrav også omfatter virksomheder og selskaber, der i forvejen ikke var registreringspligtige, bør alle typer virksomheder og selskaber være særligt opmærksomme på de nye registreringskrav, alternativt antage advokatbistand.
0

Nyheder
Ved afgørelse af 11. maj 2016 har Højesteret med stemmerne 4-3 fastslået, at Andelsboligforeningen Duegården kan få lov til at gå konkurs. Før retten kan afsige konkursdekret over en forening, skal foreningen være insolvent i konkurslovens forstand – insolvent betyder populært sagt, at man ikke kan betale det man skylder. Man kan derfor erklære sig selv konkurs, hvis man lever op til disse betingelser. Problemstillingen opstod da Nykredit i 2011 på visse betingelser gav afkald på en del af selskabets tilgodehavender hos andelsboligforeningen.

KRAVET OM INSOLVENS
I sagen har Nykredit gjort gældende, at andelsboligforeningen ikke var insolvent. Nykredit begrundede dette med, at de i 2011 under en række betingelser gav afkald på alle deres krav ud over renter på et realkreditlån og en renteswapaftale. Med Nykredits afkald på disse krav, var andelsboligforeningen ikke længere insolvent, og vil derfor ikke kunne erklæres konkurs.

Højesteret fandt imidlertid, at Nykredits betingelser i forbindelse med afkaldet af tilgodehavenderne, var et tilbud som krævede accept fra Andelsboligforeningen. Tilbuddet var derfor ikke direkte bindende andelsboligforeningen, og da andelsboligforeningen aldrig havde accepteret dette tilbud, fandt Højesteret, at andelsboligforeningen stadigvæk var insolvent.

Højesteret lægger i afgørelsen vægt på almindelig aftaleret, hvorefter Andelsboligforeningen Duegården ikke er bundet af Nykredits tilbud om afkald på tilgodehavender på en række betingelser. Omvendt vil en andelsboligforening være bundet af en kreditors afkald på tilgodehavender, hvis ikke kreditoren opstiller betingelser i forbindelse med afkaldet af deres tilgodehavende. Ved vurderingen af skyldnerens insolvens lægges der derfor utvivlsomt vægt på kreditorens uigenkaldelige afkald på eget tilgodehavende.
0