Your address will show here +12 34 56 78
Nyheder
Indlægget er udgivet af advokat Kim Egegaard og stud.jur. Catrine Louise Bruhn
Inden for ganske få dage er vi blevet spurgt til råds af to klienter, som begge er blevet mødt med betalingskrav fra fotografer, som hævder, at klienterne har misbrugt fotografernes værker, ved at gengive disse på sociale medier og hjemmesider uden først at have fået tilladelse til dette. Klienterne spørger lettere vantro, om dette virkelig kan være rigtigt? Svaret er kort sagt: Ja, det kan det.

Om ophavsretten
Det er som udgangspunkt fotografen, der har retten til at disponere over det fotografi, som han eller hun har taget. Dette følger af ophavsretslovens § 1 og/eller § 70. Både de fotos der har karakter af at være fotografiske værker, fordi de rummer en helt særlig originalitet (jf. ophavsretslovens § 1) samt mere ”gængse” fotos af eksempelvis hjemmebagte kager og møbler (jf. ophavsretslovens § 70) er således beskyttet af ophavsretsloven Dette betyder i praksis, at det er fotografen der bestemmer hvor hans eller hendes fotos skal anvendes og om de pågældende fotos overhovedet skal anvendes. Du må således kun benytte en fotografs billedmateriale efter forudgående aftale. Grundreglen gælder i øvrigt uanset om fotografen er professionel eller privat og uanset om fotografen har brugt et Phase One kamera til flere hundrede tusind kroner til at tage billedet, eller blot en mobiltelefon til 500 kroner. Nogle gange overdrager fotografen sine rettigheder til en anden person. I dette tilfælde er det naturligvis denne person, der skal give tilladelse til anvendelsen af fotografiet. Spørg dog altid fotografen hvis du er i tvivl.
Hvad hvis jeg har fundet fotografiet på Google?
Det er uden betydning, om et givent fotografi kan ”googles” eller i øvrigt er blevet delt af en anden person på FaceBook, Flick, Instagram eller andre sociale medier. Fotografen har rettighederne til billedet og det kræver tilladelse fra fotografen at anvende det. Blot fordi fotografen har givet tilladelse til at én person må benytte et foto på en given hjemmeside, er således ikke ensbetydende med at du, uden tilladelse, eksempelvis også kan anvende fotografiet som coverfoto på din Facebookprofil.
Hvad hvis jeg har fundet fotografiet på IKEA’s hjemmeside?
Endelig er det uden betydning, om fotografiet findes som illustration på eksempelvis Elgigantens eller IKEA’s hjemmeside. Ønsker du at sælge en genstand på Den Blå Avis, er du principielt nødt til at tage dit eget fotografi af den genstand, du ønsker at sælge. Du kan ikke downloade producentens eller forhandlerens fotografi og bruge det i din annonce uden først at have fået tilladelse fra rettighedshaverne.
Hvorfor er det vigtigt?
Gør du dig ikke reglerne om ophavsretten klart, risikerer du at pådrage dig et betalingsansvar over for den, som har rettighederne til fotografiet, – typisk fotografen, jf. nedenfor. Juridisk set, er det med andre ord ligeså ulovligt at stjæle et kamera som det er at stjæle et fotografi og det er derfor en god idé, altid kun at anvende fotos, som du er helt sikker på oprindelsen af. Der er mange fotografer der lever af at sælge de fotografier de tager. Det kommer der både stor kunst og farverige kogebøger ud af. Når fotografens levebrød udgives gratis på sociale medier og hjemmesider, mister materialet imidlertid sin værdi og fotografen mister sit indtægtsgrundlag. Forudsætningen for at have dygtige fotografer, er selvsagt at disse kan overleve og dygtiggøre sig indenfor deres fag.
Fotos du gerne må anvende uden at spørge først…
Der findes puljer af fotos på internettet, som er udgivet på forskellige former for ”Creative Commons” licenser og derfor frit kan anvendes af enhver, uden samtykke fra fotografen. Fotografen har i disse tilfælde allerede givet sit samtykke til brugen af de pågældende fotos. Læs dog altid vilkårene for benyttelsen af fotografierne – enkelte kan frit anvendes, men eksempelvis under forudsætning af, fotografen bliver krediteret, dvs. at fotografen bliver tydeligt anført som fotograf til billedet enten i brødteksten eller i en billedtekst.
Eksempler på hjemmesider, hvor du kan finde fotos udgivet på forskellige Creative Commons licenser:

http://photopin.com/
https://www.free-images.cc/
https://stocksnap.io/

Andre eksempler på hjemmesider, hvor du kan finde fotos du kvit og frit må benytte i både kommercielle og private sammenhænge. Bemærk at fotograferne dog udbeder sig, at billederne ikke anvendes i voldelige eller pornografiske sammenhænge:

http://unrestrictedstock.com/
https://www.pexels.com/
http://gratisography.com/

Spørg fotografen
Endelig er det selvfølgelig muligt at indgå en aftale med fotografen. Aftalen kan enten gå ud på, at man køber ejendomsretten og ophavsretten til et fotografi, eller at man køber retten til at bruge fotografiet i visse sammenhænge. Det siger sig selv, at aftalen med fotografen skal være klar og entydig, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om hvad der blev aftalt. Vær også opmærksom på, at forskellige billedbureauer arbejder med forskellige licenstyper afhængig af, hvad dit formål med brugen af et fotografi er. Hvis du ikke køber den rigtige licens, er du lige vidt.
Hvad hvis skaden er sket?
Hvis du er kommet til at bruge et fotografi uden fotografens tilladelse, har fotografen krav på et rimeligt vederlag og/eller godtgørelse for den uberettigede brug. I nogle tilfælde skal der hertil udredes en egentlig erstatning til fotografen. Sidstnævnte forudsætter dog at fotografen kan påvise at have lidt et økonomisk tab ved den retsstridige udnyttelse af fotografiet. Efter retspraksis koster det sædvanligvis op til ca. kr. 5.000 at bruge et fotografi uden tilladelse. I særligt grove tilfælde ses dog krav om betaling af godtgørelser på helt op til kr. 25-30.000. Vær i denne forbindelse særligt opmærksom på, at det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis du har anvendt det pågældende fotografi i en erhvervsmæssig sammenhæng eller eksempelvis har ændret fotografiets farver eller beskæring. Sidstnævnte vil således i nogle tilfælde blive betragtet som en selvstændig krænkelse af kunstneres anselse eller egenart jf. ophavsretslovens § 3, stk. 2. Fotografen eller billedbureauet skal selvsagt kunne dokumentere, at retten til det pågældende fotografi tilkommer dem. Dette er imidlertid sjældent nogen større udfordring.
Mere information
Læs mere om hvorfor vi behøver ophavsretten i folderen ”Derfor har vi brug for ophavsret” udgivet af Udvalget for Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde eller læs eventuelt Dansk Journalistforbunds ”Ofte Stillede Spørgsmål” om brugen af andres fotografier og artikler. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, såfremt du har brug for mere information eller rådgivning.
0

Nyheder
Er du endnu ikke gået i gang med at forberede din virksomhed til at overholde Persondataforordningen, er det på høje tid. Du bør tænke over, om du kan svare fornuftigt på Datatilsynets 12 spørgsmål:
  • Har I kendskab til den nye databeskyttelsesforordning ?
  • Hvilke personoplysninger behandler I ?
  • Hvilken information giver I de registrerede ?
  • Hvordan opfylder I de registreredes rettigheder ?
  • På hvilket retligt grundlag behandler I personoplysninger ?
  • Hvordan indhenter I samtykke ?
  • Behandler I personoplysninger om børn ?
  • Hvad skal I gøre ved brud på datasikkerheden ?
  • Er jeres behandlinger af persondata forbundet med særlige risici ?
  • Har I tænkt databeskyttelse ind i jeres it-systemer ?
  • Hvem er ansvarlige for databeskyttelsesspørgsmål i jeres virksomhed ?
  • Driver I virksomhed i flere lande, eller overfører I personoplysninger til udlandet ?
Der er næppe tvivl om, at det er kommercielt skadeligt for din virksomhed, hvis du ikke sørger for at overholde de nye regler. Skulle du savne yderligere motivation til at påbegynde arbejdet, skal du vide, at det kan koste op til 2-4% af din virksomheds globale omsætning i bøde. Som advokat og internationalt certificeret i Persondataforordningen kan jeg via DPO Denmark ApS påtage mig at hjælpe dig igennem hele processen fra forberedelse og analyse til handlingsplan og implementering, både for så vidt angår de juridiske overvejelser og de it-mæssige tiltag.
0

Nyheder
Advokaterne Kim Egegaard og Jens Jordahn kommenterer kendelse af 6. marts 2017 afsagt ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Afbryder garantistillers begæring i henhold til ABT 93, § 46/AB 92, § 46 forældelse jf. Forældelseslovens § 16, stk. 3 ? Svaret er efter vores opfattelse nej. En ny kendelse af 6. marts 2017 fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har givet os anledning til at overveje spørgsmålet.

Lovgrundlaget
En nedsat voldgiftsret har for nylig taget stilling til en garantistillers § 46-begærings stilling i forhold til Forældelseslovens § 16, stk. 3, der lyder:
”Er det aftalt, at tvist om en fordring skal afgøres ved voldgift, eller er anden særlig afgørelsesmåde hjemlet, sker afbrydelsen, når fordringshaveren iværksætter, hvad der fra dennes side skal gøres for at sætte sagen i gang. Stk. 2, nr. 2-4, gælder tilsvarende.”

Sagens faktum var i al korthed dette: Bygherren vedrørende et boligprojekt modtog sædvanlig entreprenørgaranti udstedt af en professionel garantistiller. I garantien anvendes standardformuleringen:

”Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til denne garanti, skal dette i medfør af ABT 93 § 6, stk. 6, skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette beløb udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i ABT 93 § 46. Såfremt den sagkyndiges beslutning går ud på, at der skal ske udbetaling under garantien, skal beløbet udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen, jf. ABT 93 § 46, stk. 7. Garantien nedskrives med dette beløb.”

Efter entreprenørens konkurs rejste den nystiftede ejerforening krav om udbedring af en række mangler, og ejerforeningen indtrådte i den konkursramte entreprenørs garanti. Parterne aftalte suspension af 10-dages fristen for at begære sagkyndig beslutning efter ABT § 46. Da det ikke lykkedes at forlige tvisten, opsagde ejerforeningen suspensionsaftalen, og garantistilleren indgav inden udløbet af den 3-årige forældelsesfrist begæring i henhold til § 46. Kort tid efter foreslog garanten at springe § 46 sagen over og gå direkte i voldgift, hvilket ejerforeningen accepterede.

Den juridiske teori

I den juridiske teori har det hidtil været anset for tvivlsomt, om § 46-begæringer afbryder forældelsen. Torsten Iversen skriver:
”Spørgsmålet er, om bygherren, hvis entreprenøren begærer en § 46-beslutning, risikerer, at kravet på beløbet forældes over for garanten inden for kortere tid, eventuelt mens § 46-sagen endnu er under behandling. Det må formentlig antages, at bygherren ved at anmode om udbetaling under garantien, har iværksat ”hvad der fra dennes side skal gøres for at sagen i gang”, og at forældelsen dermed afbrydes i henhold til FOL § 16, stk. 3.”

Vi læser Iversen således, at allerede fordringshaverens begæring om træk på garantien efter forfatterens opfattelse afbryder garantien, jfr. FOL § 16, stk. 3. Det er derfor ikke nødvendigt, at diskutere § 46 i relation til afbrydelse af forældelse. Forældelsen vil ifølge denne teori være afbrudt allerede ved fordringshaverens begæring om at trække på garantien. Det er vores opfattelse, at Iversens teori ikke er holdbar, jf. nedenfor. Iversen giver subsidiært udtryk for, at § 46-begæringen i det mindste burde kvalificerer til en 1- årig forlængelse af forældelsesfristen svarende til FOL § 20. Også den mulighed, anser vi for at være af tvivlsom holdbarhed. Erik Hørlyck skriver:
”Indbringelse med henblik på sagkyndig beslutning efter § 6, stk. 7 [i ABT 93/AB 92, vores tilføjelse] har formentlig afbrydende virkning efter forældelsesloven 2007 § 16, selv om det formelt ikke er fordringshaveren (den begunstigede), der fremsætter begæring over for Voldgiftsnævnet.”
Hørlyck lægger tilsyneladende ikke vægt på den forudgående begæring om træk på garantien, men vil lade selve § 46-begæringen afbryde forældelsen selv i tilfælde af, at det ikke er fordringshaverens begæring. Det er overraskende i betragtning af, at der både i FOL § 16 og FOL § 20 pålægges fordringshaveren en handlepligt, mens det i FOL § 21, stk. 2, 2. punktum bestemmes:

”Dette gælder, uanset om fordringen gøres gældende af den, der har indbragt sagen, eller den anden part, herunder det offentlige.”
Det fremgår således ret klart af lovteksten, at lovgiver vitterlig har sondret mellem situationer, hvor det er rimeligt, at handlepligten pålægges fordringshaveren og situationer, hvor det findes uden betydning, om det er fordringshaver eller debitor, som tager initiativet.

Kendelsen
I kendelsen konstaterer voldgiftsretten indledningsvis, at klageskriftet blev udtaget senere end tre år efter, at ejerforeningen (fordringshaveren) kendte eller burde kende sit krav, hvorfor bygherrens krav som udgangspunkt var forældet. Det var derfor nødvendigt at undersøge, om forældelsen havde været suspenderet eller afbrudt på et tidligere tidspunkt. Voldgiftsretten tillægger tilsyneladende ikke forløbet ved suspensionen nogen betydning, men henviser direkte til, at garantistilleren begærede § 46 bragt i anvendelse før udløbet af tre-års fristen, og konkluderer herefter:

”Voldgiftsretten finder, at dette retsskridt indebærer, at der herved er iværksat, hvad der ”skal gøres for at sætte sagen i gang”, og at der dermed er sket afbrydelse af forældelsen ifølge garantien, jf. forældelseslovens § 16, stk. 3. Klagers krav i nærværende sag er således ikke forældet.”

Det kan udledes med sikkerhed af kendelsen, at voldgiftsretten finder, at en begæring om anvendelse af § 46 er et ”retsskridt” i FOL § 16’s forstand. Det må imidlertid anses for tvivlsomt, idet det ifølge FOL § 16 kræves, at retsskridtet skal have til hensigt på en for parterne bindende måde at fastslå en fordrings eksistens og størrelse, jfr. FOL § 16, stk. 1. Det krav gælder også de i FOL § 16, stk. 3 nævnte situationer. Kravet i FOL § 16, stk. 1 opfyldes ikke ved en § 46 afgørelse. § 46 afgørelsen skal alene tage stilling til, om der kan udbetales i henhold til garantien. § 46 afgørelsen er således foreløbig og dermed netop ikke en endelig og bindende afgørelse om parternes materielle retsstilling, som krævet i FOL § 16. Det er derfor også naturligt, at der i § 46, stk. 5 er hjemmel til at betinge udbetaling af garantien af sikkerhedsstillelse eller anlæggelse af voldgiftssag for tilbagebetaling. Selv om en § 46 begæring desuagtet måtte kunne anses for egnet til at afbryde forældelse i medfør af FOL § 16, stk. 3, er kendelsens resultat fortsat problematisk i hvert fald i forhold til garantistillere, som pr. definition ikke er fordringshavere, og dermed falder uden for bestemmelsens ordlyd. Det kan således ligeledes med sikkerhed udledes af kendelsen, at voldgiftsretten ser bort fra kravet i FOL § 16, stk. 3 om, at det er fordringshaveren, som skal gøre, hvad der ”skal gøres for at sætte sagen i gang”. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at voldgiftsretten i kendelsen anvender udtrykket:

”[…] at der herved er iværksat, hvad der ”skal gøres for at sætte sagen i gang”, og at der dermed er sket afbrydelse af forældelsen”.
Udtrykket minder om, men ligger på centrale punkter ret langt fra ordlyden af FOL § 16, stk 3:

”[…] sker afbrydelsen, når fordringshaveren iværksætter, hvad der fra dennes side [vores fremhævelse] skal gøres for at sætte sagen i gang.

Formuleringen af bestemmelsen, navnlig ”hvad der fra dennes side”, mere end antyder efter vores opfattelse, at lovgiver meget bevidst pålægger fordringshaveren en handlepligt, og kendelsens henvisning til indholdet af FOL § 16, stk. 3 er således meget upræcis. Måske så upræcis, at kendelsen bl. a. af denne årsag kommer frem til et efter vores opfattelse uholdbart resultat. I den konkrete sag var det således netop ikke fordringshaveren, som tog det (rets)skridt at bringe § 46 i anvendelse. Det var derimod garantistilleren, som er debitor i denne sammenhæng. Kendelsen er derfor efter vores opfattelse ikke korrekt, fordi den på de ovennævnte to centrale punkter er i strid med de krav der i FOL § 16, stk. 3 stilles for at afbryde forældelse. Det er muligt, at en § 46 begæring burde falde ind under FOL § 20, som foreslået af Torsten Iversen, men forslaget støder på de samme udfordringer, som ovenfor beskrevet i vores kritik af kendelsen: Også FOL § 20 sigter mod en realitetsafgørelse, som § 46 begæringen ikke er, og § 20 lægger i endnu højere grad end § 16 handlepligten på fordringshaveren. Afslutningsvis henviser vi til, at § 46 i AB 92 og ABT 93 er bestemmelser, som var meget velkendte og indarbejdede, da forældelsesloven af 2007 blev forberedt. Havde det været lovgivers intention, at § 46 begæringer skulle afbryde eller suspendere forældelse, ville det have været naturligt at indarbejde det i lovteksten på linje med reglerne om dels syn og skøn, dels forhandlingers afbrydelse af forældelse. Særligt i forhold til garantistillere gælder, at det uden tvivl påhviler bygherren, at foretage en relevant og kvalificeret reklamation, at følge op herpå og at holde øje med, hvornår forældelse indtræder. Det er svært at se et praktisk behov for, at garantens § 46-begæring skal fratage den begunstigede pligten til at rejse og vedligeholde sit krav.
0

Nyheder
Det er måske et lidt overraskende budskab fra en advokat. Det er imidlertid et faktum, at en retssag er en stor belastning for parterne. Langt de fleste mennesker kan ikke lide konflikter, og de vil føle det både ubehageligt og belastende over en lang periode, som ofte skal tælles i år. Selv i de bedst tænkelige udfald af en retssag, kan sagen tilmed udløse meget ubehagelige økonomiske konsekvenser. For nylig har jeg således hjulpet et par klienter med et lille efterspil i en sag, som de begge havde været part i: Et konkursbo havde stævnet dem med påstand om, at de in solidum skulle betale ca. kr. 1.4 mio. til konkursboet. Deres daværende advokater fik dem begge frifundet, og retten tilkendte dem sagsomkostninger med i alt ca. kr. 300.000. Deres daværende advokater skulle imidlertid have ca. 570.000 kr. for at føre sagen, og for at gøre ondt værre meddelte konkursboet, at boet ikke kunne betale de idømte sagsomkostninger. Klienterne spurgte nu mig, om dét kunne være rigtigt, og desværre måtte jeg meddele, at det er meget almindeligt, at de tilkendte sagsomkostninger slet ikke dækker de advokatudgifter, som det reelt koster at føre en sag. Det skyldes en lidt mærkværdig omstændighed, som ikke er dagens emne. Til gengæld kunne jeg i et vist omfang sætte et plaster på det økonomiske sår, idet konkursboets advokat havde pådraget sig et ansvar ved ikke at sikre sig, at konkursboet ville kunne betale sagsomkostningerne i tilfælde af, at konkursboet måtte tabe sagen. Det viste sig da også, at det uden større sværdslag var muligt at opnå en erstatning hos advokatens forsikringsselskab på et beløb svarende til de tilkendte sagsomkostninger. Det ændrer imidlertid ikke på, at klienterne står tilbage med en frifindende dom og en netto advokatregning på ca. kr. 270.000 oven på et årelangt forløb, hvor selve retssagen alene varede i to år og fire måneder. Eksemplet taler for sig selv, men det må samtidig erkendes, at der ikke er noget sikkert værn imod at havne i en tvist. Skulle det ske, så overvej meget kraftigt at finde en mindelig ordning, fx via mediation. Mediation er en styret forhandling under forsæde af en uvildig person, en mediator. Mediation fører til bedre løsninger. Det er lynhurtigt, og så er det oven i købet billigt. Se mere på www.mediationsinstitutet.com og www.danskerhvervsmediation.dk Det er vel næsten overflødigt at tilføje, at Aumento råder over et meget stærkt hold af advokater, som kan hjælpe dig sikkert igennem en retssag, hvis det ikke lykkes at komme til en mindelig overenskomst.
0

Nyheder
Indlægget er udgivet af juridisk konsulent Malene Andersen og advokat Kim Egegaard
Hvis en arrangør beslutter at aflyse en koncert eller optræden, har artisten eller bandet i de fleste tilfælde ret til betaling eller honorar. Men pengene kan være svære at inddrive, så det kan betale sig at undersøge arrangørens erfaring og økonomi på forhånd.

Artisten har ret til honorar ved aflysning
Der kan være mange årsager til at en koncert, optræden eller spillejob bliver aflyst. Når arrangøren aflyser, har du som udgangspunkt stadig krav på dit honorar. En aftale er juridisk bindende, når modtageren har accepteret tilbuddet om engagement, enten mundtligt eller skriftligt. Det betyder, at ingen af parterne herefter kan aflyse engagementet. Derfor har du som band eller artist ret til den aftalte betaling, selvom arrangøren vælger at aflyse din optræden. Men der er ikke nogen garanti for at du får dit honorar, fordi et aflyst arrangement ikke giver arrangøren nogen indtægter. Der kommer ikke nødvendigvis penge ud af anstrengelserne, selvom du får hjælp til at inddrive pengene, eller der falder en dom over arrangøren.

Tjek arrangøren
For det meste er det en rigtig dum situation, når arrangøren aflyser. Ikke kun for artisten, men også for musikere og evt. lyd- og lysfolk. Ofte går bandet ikke kun glip af en optræden, men desværre også af honoraret. Aflysninger kan ikke altid undgås, men hvis du holder dig nogle få enkle retningslinjer for øje, eller beder din booker være opmærksom herpå, kan de fleste tab undgås. Giv fx din booker en kopi af denne artikel. For det første skal du være meget opmærksom på, hvem du indgår aftale med. Er arrangøren en du kender og har tillid til eller ligefrem gode erfaringer med, så kan du slække lidt på din agtpågivenhed. Men selv om du har grund til at være tillidsfuld, skader det ikke at tage helt grundlæggende forholdsregler. Hvis du ikke på forhånd kender arrangøren, bør du researche lidt. Der er navnlig to ting som du skal være opmærksom på: Arrangørens erfaring specifikt med den form for optræden, som du er ved at blive engageret til, og arrangørens økonomi.

Har arrangøren prøvet det før?
Har arrangøren erfaring fra tidligere arrangementer/koncerter? Spørg Dansk Artist Forbund, om de kender arrangøren. Spørg rundt i din kreds, om der er nogen, der kender arrangøren. Men tag dig navnlig tid til at tage en snak direkte med arrangøren. Få den rigtige fornemmelse i maven. Ellers bør du overveje at sige nej tak.
Hvordan er arrangørens økonomi?

Har arrangøren den nødvendige økonomi til at gennemføre det planlagte arrangement? Hvis de er tale om en privatperson, er det desværre næsten umuligt at få pålidelige oplysninger om personens økonomi. Spørg arrangøren om han/hun har et CVR-nummer. Det tyder trods alt på en vis professionalisme. Du kan evt. bede arrangøren skaffe en erklæring fra sin bank om, at han/hun anses for at være i stand til at opfylde den økonomiske del af jeres aftale. Det er ingen garanti, men dog bedre end ingenting. Er der mange penge på spil, bør du bede om en egentlig bankgaranti for dit honorar og dine udlæg.

Vær opmærksom på iværksætterselskaber
Er arrangøren derimod et selskab med begrænset hæftelse, er det til gengæld ret let at få et indblik i arrangørens økonomi gennem CVR-registret. Desværre er de officielle regnskabstal mellem 5 og 17 måneder gamle, når du skal bruge dem og meget kan være sket i den mellemliggende periode. Det fører for vidt her at vejlede om, hvordan er regnskab læses, men to enkle forhold er lette at se på selv: Er egenkapitalen negativ eller overstiger den kortfristede gæld omsætningsaktiverne, er der grund til at være forsigtig. Arrangørens bank må på banen igen, jfr. ovenfor. Vær særlig opmærksom på en relativ ny selskabsform, – det såkaldte iværksætterselskab (forkortet “IvS”). Det kan stiftes stort set uden kapital, og du løber derfor en ret stor risiko for ikke at få dit honorar i tilfælde af aflysning.

Kontrakter og forudbetaling
Det siger sig selv, at det er bedst for dig at få dit honorar betalt før, du optræder, så du ikke risikerer at optræde uden at få dit honorar. Forudbetaling løser imidlertid ikke alene problemerne ved aflysning. Hvis du skal undgå risikoen for, at en aflysning fører til, at du mister dit honorar, er du nødt til at forlange, at forudbetalingen skal falde så lang tid før, du skal levere din optræden, at du kan nå at skaffe dig et andet engagement. Ellers er en aflyst aften tabt for altid. Du har som udgangspunkt stadig krav på dit honorar, men ofte vil arrangøren ikke kunne betale på grund af manglende indtægter.

Modsatrettede interesser
Et krav om forudbetaling, lang tid før et arrangement, vil ofte blive afvist af arrangøren med den (ærlige) begrundelse, at han/hun ikke kan betale før, der kommer nogle billetindtægter, og at billetsalget først rigtig kommer i gang lige op til begivenheden. Det kan være svært for dig at holde fast i kravet om forudbetaling, fordi du jo selv har en stor interesse i gennemføre så mange engagementer som muligt, men du må nøje overveje i hver enkelt situation, om du synes, at det er dig eller arrangøren, der skal løbe den økonomiske risiko ved arrangementet.

Når du spiller ”på døren”
I denne situation kan du prøve at få skrevet ind i kontrakten, at du i tilfælde af aflysning af arrangementet er berettiget til en økonomisk kompensation på et bestemt beløb. Det kan evt. ske i form af en ”trappeløsning”, hvor kompensationsbeløbet stiger i takt med, at arrangementsdatoen nærmer sig.

Få papir på din aftale
Når du indgår aftaler om optræden, anbefaler Dansk Artist Forbund at du laver en skriftlig aftale. Brug forbundets standardkontrakter til liveoptræden og optræden på tv. Du finder dem her.
Få hjælp i en konkret sag

Har du brug for råd og vejledning i forbindelse med en aflyst optræden kan du kontakte den juridiske afdeling i Dansk Artist Forbund på artisten@artisten.dk eller ringe på telefonnummer 33 32 66 77.

Tegn en aflysningsforsikring
Til større shows hvor artisten også hyrer lydmænd, chauffører, musikere osv. kan en aflysning blive en dyr omgang. Kontakt Dansk Artist Forbund og hør mere om mulighederne for at tegne en aflysningsforsikring.
0

Nyheder
En gruppe investorer havde opkøbt en række ensartede virksomheder og ansat den ene investor som administrerende direktør for hele gruppen.

Efter nogen tid opstod en betydelig uenighed mellem direktøren og resten af investorgruppen, som gensidigt beskyldte hinanden for at have gjort sig skyldig i væsentlig misligholdelse. Som følge heraf bortviste investorgruppen direktøren, som svarede prompte igen med et sagsanlæg. Under sagsforberedelsen led hele forretningsgruppen i betydelig grad under de interne stridigheder og banken truede med at smække kassen i, hvilket ville føre til hele gruppens konkurs.

Midt i forberedelsen af retssagen foreslog den ene part, at man søgte at bilægge striden ved mediation, så alle parter kunne komme hurtigere i mål og virksomhedsgruppen kunne reddes. Det tog to mediatorer, de mange stridende parter og deres advokater syv timer at medvirke til, at parterne indgik en aftale med hinanden, som for direktøren betød, at han blev købt ud uden at sætte penge til, medens de resterende investorer kunne meddele banken, at der nu var etableret i en ny og handlekraftig ledelse. Banken kvitterede med at holde kreditterne åbne, og virksomheden og dens mange arbejdspladser blev bevaret.

Retssagen blev hævet. Mediationsomkostningerne udgjorde en brøkdel af de omkostninger, som en fortsættelse af retssagen ville have udløst
0

Nyheder
Kim Egegaard har den 1. januar 2015 stiftet Dansk Erhvervs Mediation. Dansk Erhvervs Mediation tilbyder danske og udenlandske virksomheder hurtig bistand med sigte på varige og relationsbevarende løsninger på alle tvister af erhvervsmæssig natur.

Det være sig interne konflikter på direktionsgangen, konflikter mellem direktion og bestyrelse, konflikter mellem ledelse og medarbejdere eller mellem medarbejdere indbyrdes, eller eksterne konflikter mellem virksomheden og dens leverandører, kunder og/eller rådgivere.
0

Den 1. juli 2014 trådte en vigtig ændring af retsplejeloven i kraft. Ændringen betyder, at parter i civile retssager, som ikke energisk nok forsøger at forlige sig, kan straffes omkostningsmæssigt.

Der er således nu i retsplejeloven indført en § 336 a, som lyder:

“Parterne har pligt til at fremme sagen med fornøden hurtighed, til at undgå unødige retsskridt og til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning også forud for sagens anlæg.”

Der er i loven ingen anvisning på, hvordan sådanne forligsmæssige bestræbelser kan eller skal gennemføres. Der er med andre ord frit valg. I forarbejderne til lovteksten peges imidlertid direkte på mediation, som et velegnet forhandlingsredskab.

Som bekendt byder mediation på de bedste løsninger, og da mediation samtidig er et både hurtigere og billigere alternativ til en almindelig rets- eller voldgiftssag, er der intet at betænke sig på. Opsøg en mediator så tidligt som muligt, når en konflikt er opstået.

Lovgiver har sikret sig, at det ikke er gratis at undlade at søge forlig. I § 318 i retsplejeloven er således indført et stk 2, som lyder: “Parter kan pålægges at bære de omkostninger, som de har forårsaget ved handlemåde, der er i strid med § 336 a.” Også i forarbejderne hertil nævnes mediation som en relevant metode til at opfylde forpligtelsen til at søge forlig.

Det kan med andre ord blive dyrt ikke at gå i dialog.
0

Nyheder
Normalt definerer vi på vore breddegrader mediation som en hurtig, direkte og effektiv forhandlingsproces, hvor konfliktparterne selv, men ved hjælp af en upartisk mediators bistand, finder en løsning på konflikten. Mediatoren inspirerer parterne til at beskrive konflikten, drøfte individuelle behov og at opstille løsningsmodeller. Har parterne ikke rådgiver med til mediationen, hjælper mediatoren endvidere med at formulere parternes forligsaftale.

Fordelene ved mediation er mange. Særligt er der grund til at fremhæve nogle enkelte forhold:

  • Mediation giver den bedste løsning på din konflikt. Det skyldes, at du selv spiller en aktiv rolle i konfliktløs-ningen, og ingen kan trække et resultat, som du ikke selv kan stå inde for ned over dit hoved. Du vil derfor i langt de fleste tilfælde opleve en langt større tilfredshed med en aftale opnået via mediation, end ved en afgørelse truffet af en domstol eller en voldgiftsret.
  • Mediation går hurtigt. Fra de konfliktsøgende har opsøgt en mediator til mediationen er tilendebragt behøver der ikke gå mere end en måned. Enhver kan forstå, hvor overlegent mediation også på dette punkt er i forhold til at vente i årevis på en afgørelse ved domstolene. Er der behov for en endnu hurtigere løsning, kan mediation endda fremskyndes yderligere.
  • Mediation kan bringes i anvendelse på et hvilket som helst tidspunkt i en konflikt, men også her gælder tesen om, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Parter, som hurtigt efter en konflikts opståen, beslutter sig for at søge mediation, opnår udover en bedre og hurtigere løsning, at konflikten løses på et så lavt konfliktniveau, at de meget ofte kan bevare deres samarbejde eller relation i øvrigt.

Hvad koster mediation ?
De fleste konflikter kan løses på en halv eller en hel dag. Enkelte kan tage kortere tid, andre kan tage flere dage. Typisk udgør mediators honorar kr. 8-10.000 kr. for en halv dag. Parterne deler honoraret, medmindre de aftaler andet. Med andre ord skal et økonomisk krav ikke være ret stort før bare renterne, der løber på i ventetiden på en afgørelse ved en domstol eller en voldgiftsret, langt overstiger mediators honorar. Når man i tilgift opnår en bedre og hurtigere løsning med mulighed for at bevare et godt forhold til hinanden, er der reelt ikke noget at betænke sig på.

Vil du vide mere ?
Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information. Jeg stiller gerne op i din virksomhed eller dit netværk med en præsentation, der varer en times tid inkl. spørgetid.
0