Your address will show here +12 34 56 78
Nyheder
Aumento Advokatfirma, søger endnu en dygtig studerende med interesse og flair for fast ejendom. Du vil blive en del af et professionelt, uformelt og socialt advokatkontor placeret centralt i København.

Om Aumento

Du vil blive en del af Aumento Advokatfirma og tilknyttet advokat Søren Reffstrups advokatvirksomhed. Kontoret er, udover et højt fagligt niveau, kendetegnet ved en uformel omgangstone, humor og gensidig respekt. Udover samarbejdet med Søren Reffstrup vil du indgå i det professionelle advokatfællesskab, som Aumento Advokatfirma udgør med pt. 35 advokater med diverse tilknyttet juridisk og administrativt personale, herunder pt. ca. 7 studentermedarbejdere.

På kontoret arrangeres der en lang række sociale arrangementer, herunder diverse udvidede fredagsbarer med middag og fest, julefrokost og en årlig udlandstur for hele kontoret. Der er et godt sammenhold i studentergruppen, som også på egen hånd arrangerer sociale arrangementer.

Om jobbet

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen til tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er fleksibel og aftales, så den passer med dit studie ligesom der tages hensyn til eksaminer mv.

Søren Reffstrup er specialist i rådgivning af private ved køb og salg af fast ejendom. Derudover beskæftiger han sig med tvister og retssager inden for fast ejendom og rådgiver i den forbindelse private såvel som erhvervsdrivende. Dine opgaver vil primært være relateret til disse områder.

Dine opgaver vil bestå i udarbejdelse af juridiske notater, processkrifter til domstolene, deltagelse i klientmøder med Søren Reffstrup samt øvrig sagsbehandling. Endelig vil der også være opgaver i form af litteratursøgning samt forefaldende administrative/praktiske og juridiske opgaver mv.

Om dig

Du skal have en grundlæggende interesse for og lyst til at arbejde med fast ejendom for at blive ansat. Derfor er det en forudsætning for ansættelse at du haft et eller flere fag inden for området for fast ejendom. Herudover foretrækkes studerende som har gennemført faget omsætning af fast ejendom og generelt har gode karakterer i de formueretlige fag. Endelig er det er fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med digital tinglysning.

Du skal være grundig, god til at kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk, og kunne arbejde struktureret. Herudover forventer vi, at du som person er ansvarsbevidst, social og har lyst til at være en del af vores team.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag (eksamensbevis, CV, evt. anbefalinger mv.) sendes til sr@aumento.dk snarest muligt og senest søndag den 22. november 2020. Samtaler gennemføres løbende, og ansættelse sker, når den rigtige kandidat er fundet.

Indsendte ansøgninger anses som udtryk for samtykke til, at vi må behandle de oplysninger, som ansøgningen indeholder. Vores bekræftelse på modtagelse af din ansøgning vil indeholde nærmere oplysninger om dine persondatarettigheder.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte til advokat Søren Reffstrup på telefon 7025 5770.

Vi ser frem til at høre fra dig.
0