Your address will show here +12 34 56 78
Nyheder
Hvad betyder ”gælder også for andre end lønmodtagere”?

Højesteret har netop taget stilling til rækkevidden af beskyttelsen i ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3. Ved tre instanser har Aumento Advokatfirmas klienter fået medhold i, at beskyttelsen ikke gælder for konkurrenceklausuler, der ikke er indgået som led i et ansættelsesforhold.

Hovedspørgsmålet i den konkrete sag var netop, om den konkurrenceklausul, som var aftalt mellem sagens parter, måtte anses for bortfaldet i medfør af ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3, jf. stk. 1.

Ansættelsesklausullovens § 11 lyder:

§ 11: Opsiger arbejdsgiveren ansættelsesforhold, uden at lønmodtageren har givet rimelig anledning hertil, eller fratræder lønmodtageren selv stilling og har arbejdsgiverens undladelse af at opfylde sine forpligtelser hertil, er en aftale om en konkurrenceklausul, jf. § 5, og konkurrenceklausuldelen af en kombineret klausul, jf. § 7 ikke gyldig, og lønmodtageren vil have krav på engangsbeløbet efter § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2.

Stk. 2 En aftale om en konkurrenceklausul efter § 5 og konkurrencedelen af en kombineret klausul efter § 7 er ikke bindende for lønmodtageren, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne om arbejdsgiverens trav eller på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv. Der skal ved vurderingen af, om klausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv, også tages hensyn til den interesse, som arbejdsgiveren har i, at aftalen efterkommes.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også for andre end lønmodtagere, som har påtaget sig en forpligtelse til af konkurrencehensyn ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan.

Den konkrete sag:

A og B stiftede i lige sameje og med virkning fra den 10. april 2017 C Holding. Samme dag stiftede C Holding driftsselskabet D, der udfører arbejde indenfor blandt andet skimmelsanering, nedrivning og udbedring af fugtskader.

Den 1. oktober 2017 indgik B en ansættelseskontrakt med D. Af ansættelseskontrakten fremgik bl.a., at B blev ansat som beskæftiget med arbejde som ”indehaver/partner”.

Den 1. februar 2018 købte en tredjemand E 1/3-del af anpartskapitalen i D. I den forbindelse indgik samtlige kapitalejere inkl. de reelle (de ultimative) ejere (A og B) af D en ejeraftale.
Efterfølgende tilbagesolgte E sin del af anpartskapitalen til de to øvrige kapitalejere, og var derfor ikke omfattet af nærværende sag.

Ejeraftalen, der blev indgået mellem sagens parter indeholdt blandt andet følgende konkurrenceklausul:

”5.8 Ved afståelse af kapitalandele, uanset årsag, er kapitalejerne og disses Ultimative Ejere i en periode på 2 år regnet fra afståelsestidspunkt uberettiget til at tage ansættelse i, påbegynde eller – direkte eller indirekte – at være økonomisk interesseret i en virksomhed, der driver konkurrerende virksomhed med selskabet.

5.9 Overtrædelse af konkurrenceforbuddet kan af den eller de krænkende Kapitalejere imødegås ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse. Ved overtrædelse ifalder den overtrædende Kapitalejer en konventionalbod på 100.000 DKK., der skal betales til selskabet. Består overtrædelsen af en vedvarende tilstand, betragtes hver påbegyndt uge som en ny overtrædelse. Derudover er den overtrædende Kapitalejer erstatningsansvarlig over for den eller de krænkede Kapitalejere og/eller Selskabet efter dansk rets almindelige regler herom.

I foråret 2019 opstod, der uoverensstemmelser mellem A og B. A og B indgik på den baggrund en forligsaftale den 9. maj 2019. Af forligsaftalen fremgik blandt andet:

§ 2
B’s forpligtelse

2.1 B forpligter sig til at overdrage samtlige sine anparter i C Holding pr. d.d. til A for DKR xx. Umiddelbart efter underskrift på forligsaftalen, sørger A for at ændre ejerskabet i Selskabets ejerbog og hos Erhvervsstyrelsen.

2.2. B er i øvrigt indforstået med, at ejeraftalen mellem parterne fsva. Selskabet stadig er gældende, hvilket betyder, at B Fra overdragelsestidspunktet og 2 år frem er omfattet af ejeraftalens konkurrenceklausul beskrevet i ejeraftalens § 5.8 og 5.9.

Efter forligsaftalens indgåelse fortsatte B ansættelsesforholdet hos D, dog på andre vilkår, da han ikke længere var kapitalejer.

Den 12. september 2019 blev B afskediget fra D. Afskedigelsen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder, og manglende tillid. B accepterede opsigelsen. Den 16. september 2019 blev B bortvist fra sin stilling hos B, da han i opsigelsesperioden havde handlet illoyalt ved at reklamere for en selvstændig virksomhed, der var i direkte konkurrence med D.

B protesterede efterfølgende over både opsigelsen og bortvisningen, og gjorde gældende, at konkurrenceklausulen, der var aftalt mellem A og B i forligsaftalen den 9. maj 2019 ikke var gyldig, jf. ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3.

Den 2. december 2019 indgav A en anmodning til Retten i Helsingør om, at det forbydes B i en periode på 2 år fra den 9. maj 2019 såvel direkte som indirekte at konkurrere med D ved at sælge ydelser inden for miljøsanering, afhjælpning af fugtskader og skimmelsvampssanering. Forbuddet blev begæret nedlagt uden sikkerhedsstillelse.
Den 1. maj 2020 nedlagde Retten i Helsingør forbud i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Retten i Helsingør fandt, at B ved parternes forligsaftale den 9. maj 2019 gyldigt havde påtaget sig en konkurrenceklausul i det omfang, som var anført i ejeraftalens vilkår. Det forhold, at B fortsatte som ansat i D efter indgåelsen af forligsaftalen og de oplyste omstændigheder ved den senere opsigelse og bortvisning af B, har ikke betydning for vurderingen af konkurrenceklausulens gyldighed og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

B kærede byrettens afgørelse til Østre Landsret.

Den 26. juni 2020 stadfæstede Østre Landsret byrettens kendelse.

Det fremgår blandt andet af Østre Landsrets præmisser: ”Som anført i byrettens kendelse følger konkurrenceklausulen af en forligsaftale, som A og B indgik den 9. maj 2019, hvorved B overdrog sine anparter i C Holding ApS A. Ved forligsaftalen blev den i den forudgående ejeraftale i pkt. 5.8 og 5.9 indeholdte konkurrenceklausul om forbud mod at involvere sig i konkurrerende virksomhed i 2 år fra afståelsestidspunktet således opretholdt. Konkurrenceklausulen er dermed vedtaget som led i en aftale mellem ejerne af D om deres indbyrdes forhold og ikke i sammenhæng med A’s ansættelse i virksomheden. På den baggrund tiltræder landsretten, at omstændighederne ved den senere opsigelse og bortvisning af B som ansat i D ikke har betydning for vurderingen af konkurrenceklausulens gyldighed. Bestemmelsen i § 11, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om ansættelsesklausuler finder således ikke anvendelse. Herefter og af de grunde, der 13 i øvrigt er anført af byretten, stadfæster landsretten byrettens kendelse.” Denne afgørelse fremgår af UfR: U.2020.3006Ø.

B søgte efterfølgende tredjeinstansbevilling ved Procesbevillingsnævnet, og fik det. Den 10. september 2020 kærede B Østre Landsrets kendelse til Højesteret.

Sagen blev afgjort på skriftligt grundlag for Højesteret.

Den 29. marts 2021 stadfæstede Højesteret Østre Landsrets kendelse. Af Højesterets præmisser fremgår det blandt andet, at:

”Højesteret finder som anført af landsretten, at konkurrenceklausulen mellem parterne følger af forligsaftalen af 9. maj 2019, hvorved B overdrog sine anparter i C Holding ApS A. Forligsaftalen indebærer dermed, at den konkurrenceklausul, som findes i pkt. 5.8 og 5.9 i ejeraftalen mellem ejerne af D, gælder mellem parterne. Forligsaftalen blev indgået af B og A som led i afgørelsen af deres mellemværende angående C Holding.

På tidspunktet for aftalens indgåelse – hvor konkurrenceklausulen ligeledes trådte i kraft – var B således udtrædende medejer af C Holding. Højesteret finder på den baggrund, at aftalen mellem B og A om bl.a. konkurrenceklausulen må anses for indgået mellem parterne i deres egenskab af kapitalejere i C Holding. B kan ikke dermed anses for at have forpligtet sig over for D som ansat, men må derimod anses for at have forpligtet sig overfor A. Det kan ikke føre til et andet resultat, at B både før og efter aftalens indgåelse var ansat i D.

Det følger af ansættelsesklausullovens § 11, stk. 1, bl.a., at en aftale om en konkurrenceklausul er ugyldig, hvis arbejdsgiveren opsiger ansættelsesforholdet, uden at lønmodtageren har givet rimelig anledning hertil. Efter lovens § 11, stk. 3, gælder bestemmelsen også for andre end lønmodtagere, der har påtaget sig en forpligtelse til ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan. Højesteret finder på baggrund af bestemmelsens forarbejder, at der ikke med bestemmelsen er tilsigtet en ændring af den retstilstand, der var gældende efter den nu ophævede bestemmelse i aftalelovens § 38, stk. 2, som kun fandt anvendelse i ansættelsesforhold.

Anvendelse af ansættelsesklausullovens § 11, stk. 1, jf. stk. 3, forudsætter herefter, at konkurrenceklausulen må anses for at være påtaget af B som led i et ansættelsesforhold. Som anført ovenfor finder Højesteret, at det ikke kan antages at være tilfældet. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, stadfæster Højesteret landsrettens kendelse.”

Konklusion

Højesteret har således fastslået, at det ikke har været hensigten med bestemmelsen, at beskyttelsen skulle udvides til at gælde udenfor ansættelsesforhold. Det faktum, at beskyttelsen gælder udover det klassiske lønmodtagerbegreb, skal ikke forstås på den måde, at den gælder for konkurrenceklausuler i enhver form for aftale uagtet om klausulen er påtaget som led i et ansættelsesforhold eller ej. Meningen med bestemmelsen er, at eksempelvis direktører og medarbejdere med en større kapitalandel i selskabet, også skal være beskyttet, selvom de falder udenfor det klassiske lønmodtagerbegreb.

Det ville efter min overbevisning, også savne mening, hvis en bestemmelse i ansættelsesklausulloven skulle begrænse aftalefriheden for aftaler, der indgås udenfor et ansættelsesforhold. Det klare udgangspunkt i dansk ret er trods alt, at der er aftalefrihed. Dertil skal også nævnes det åbenlyse i, at det savner mening at vurdere, hvem der har givet anledning til opsigelse af et ansættelsesforhold, når der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Når det er sagt, skal jeg dog tilkendegive, at jeg har forståelse for, at man har søgt forholdet prøvet, særligt når man alene tager udgangspunkt i Lovforslag nr. L25, hvoraf det fremgår, at:

”I § 11, stk. 3, foreslåes det, at § 11, stk. 1 og 2, som omtalt ovenfor, tillige skal finde anvendelse for andre end lønmodtagere fx. selvstændige erhvervsdrivende eller administrerende direktører…”. Det, at det fremgår af lovforslaget, at beskyttelsen også gælder selvstændige erhvervsdrivende gør, at man berettiget kunne blive i tvivl om beskyttelsens omfang i forhold til aftaler udenfor ansættelsesforhold.

Men denne tvivl er nu elimineret med Højesterets kendelse af 29. marts 2021.

Hvis du har spørgsmål angående afgørelsen, og sagen, er du velkommen til at kontakte advokat Anja Linde på 60139726 eller al@aumento.dk.
0

Nyheder
Skelforretning og grænsehævd

Ejendomsgrænser er registreret i det som kaldes matriklen. Matriklen er ejendommenes Registreringssystem, som gør, at vi i Danmark kan administrere blandt andet belåning, beskatning og tinglysning af huse og grunde. I matriklen/matrikelkortet fremgår skellets matrikulerede placering, men ikke nødvendigvis det fysiske skel der måtte eksistere i marken.

Hvis man igennem en årrække på mindst 20 år har udnyttet naboens matrikel ved at have anvendt dele af matriklen, som støder op til ens egen grund, som var det ens egen, kan der været opnået grænsehævd/ejendomshævd. Hvis man har vundet hævd, kan man uden betaling herfor kræve den del af naboens matrikel, man har benyttet, overført til sin egen matrikel ved en ejendomsberigtigelse efter udstykningslovens § 9, stk. 1.

Begrebet ”Hævd” er reguleret i Danske Lov 5-5-1:

“Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant eller i Forlæning, eller i Forsvar.”

Forudsætningen for at vinde hævd er:
– at der skal være udøvet en ejers råden i mindst 20 år
– at den udøvede råden skal foregå til en synlig og fast grænse
– at der skal være tale om arealer der ejes af forskellige ejere.
– at der skal være tale om en retsstridig råden, hvorved forstås at der ikke må være indgået aftale mellem ejeren af den tjenende ejendom og den hævdende ejendomsejer om brugen af arealet

Der kan som udgangspunkt ikke vindes hævd på offentlige veje og jernbanearealer, og en arealoverførsel kan som udgangspunkt heller ikke ske, hvis overførslen vil bevirke, at matriklerne ved arealoverførslen ikke opfylder gældende offentligretlige forskrifter.

Ejendomshævd opnået ved grænsehævd kan ske ved en ejendomsberigtigelse, hvor ejendomsretten til arealet ved frivillig aftale mellem parterne overdrages til den hævdende. Parterne lader i den sammenhæng blot en landinspektør foretage de relevante opmålinger af det nye skel, hvorefter landinspektøren foretager de relevante ændringsregistreringer i matriklen og sørger for tinglysning.

Hvis der er uenighed om skellets placering herunder uenighed om, hvorvidt der er vundet ejendomshævd, eller uenighed om at hævdsarealet skal overdrages, kan den hævdende anmode om at få gennemført skelforretning efter udstykningsloven. Skelforretninger udføres efter reglerne i bekendtgørelse om skelforretninger af en landinspektør, hvilket sker uden domstolenes indblanding. Det er som udgangspunkt ikke muligt at indbringe en skeltvist for domstolene, før skeltvisten har været prøvet ved skelforretning.

Hvis ingen af parterne senest 8 uger efter landinspektørens afgørelse foreligger, har indbragt afgørelsen for domstolene, er landinspektørens afgørelse bindende for parterne.

Ved arealoverdragelsen mister den oprindelige ejer af arealet sin ejendomsret, og skellet mellem ejendommene flyttes, uden at den hævdende i øvrigt har indgået købsaftale eller har betalt for arealet.

Skelforretningssager kan være ganske omkostningstunge, men der vil som udgangspunkt kunne opnås retshjælpsforsikringsdækning til at dække både udgifterne til egen advokat og udgifterne til landinspektør under husforsikringen.

Niels Nørgaard Rasmussen/Aumento Advokatfirma bistår ofte ejendomsejere i skelforretningssager og sørger for at sagerne så vidt muligt føres med dækning fra retshjælpsforsikringen. Vi sørger for at søge retshjælpsdækningstilsagn på forhånd, så der er vished for egenudgifterne forbundet med at gennemføre skelforretningssagen.


FAQ

Har du brug for skelforretning?
Det ses ikke sjældent, at en hæk eller anden form for hegn har dannet den fysiske grænse mellem to matrikler igennem en længere årrække, og at parterne således uden viden om det registrerede skel har opfattet matriklernes størrelse bestemt af det faktiske etablerede hegn. Hvis tilstanden har eksisteret i mere end 20 år, vil der med hjemmel i Danske Lov 5-5-1 kunne være vundet ejendomshævd. Hvis der ikke kan opnås enighed om at foretage en ejendomsberigtigelse, således det hævdvundne areal overføres til den hævderhvervende ejendom, vil sagen kunne afgøres ved en skelforretning.

Hvordan foregår en skelforretning i hovedtræk?
Den hævdende kan frit anmode en hvilken som helst landinspektør om at indkalde parterne til skelforretning på ejendommen. I almindelighed oplyser den hævdende sine synspunkter om grænsehævd i skelforretningsrekvisitionen. Landinspektøren har pligt til at orientere parterne, såfremt der måtte foreligge interessekonflikt.
Parterne bør lade sig repræsentere ved advokat med ekspertise inden for skelforretningssager.
Hvis landinspektøren vurderer sig habil til opdraget, indkalder landinspektøren med mindst 14 dages varsel de berørte parter til skelforretning. Om nødvendigt lader landinspektøren indkaldelsen forkynde overfor parterne ved hjælp af domstolene. Eventuelt ved stævningsmand.

Landinspektøren skal orientere parterne om, at de kan anmode om at også hegnssynsmænd deltager i skelforretningen, hvis parterne mener, at de kan bidrage til sagens oplysning. I samme forbindelse anmoder landinspektøren ofte parterne om, så vidt muligt, at fremsende relevant dokumentation forud for skelforretningen. Landinspektøren sørger dog også selv for at indhente al relevant tilgængelig dokumentation for de historiske forhold og tilstande vedrørende skellet. Dokumentationen består som oftest i matrikelkort, tinglyste servitutter og historiske luftfotos. Luftfotos skaleres ofte, således disse kan sammenlignes direkte. Materialet anvendes til at skabe et så grundigt overblik over den historiske anvendelse af det omtvistede grænseareal. Før selve skelforretningen har landinspektøren ofte ladet en landmåler fremfinde eventuelle eksisterende skelpæle og ladet foretage en opmåling af det registrerede skel for at kunne redegøre for, hvor det matrikulerede skel befinder sig i forhold til skellet ”i marken”.
På skelforretningen gennemgår landinspektøren de af parterne indleverede dokumenter men også de dokumenter, som landinspektøren selv har fremskaffet. Hvis dokumenterne måtte give anledning til indsigelser eller landinspektøren vurderer behov for at yderligere parts- og vidneforklaringer, vil skelforretningen efter omstændighederne kunne udsættes på yderligere oplysning af sagen. Imidlertid er udgangspunktet, at landinspektørens afgørelse træffes på grundlag af de foreliggende dokumenter og de på stedet afgivne udtalelser fra parter og eventuelt indvarslede naboer og tidligere ejere.
Herefter foretager landinspektøren en besigtigelse af matriklerne for vurdering af, om der kan være vundet grænsehævd. Landinspektøren tilkendegiver herefter ofte sin vurdering af, om der vurderes at være vundet hævd og opfordrer ofte parterne til på dette grundlag at forlige sagen.
Hvis parterne forliger sagen, vil der ikke være behov for, at landinspektøren udarbejder en landinspektørudtalelse/kendelse. Dette kan spare parterne yderligere udgifter.

Kan man vinde hævd, hvis brugen grunder i en tidligere indgået mundtlig aftale mellem tidligere eller nuværende ejere?
Forudsætningen for at kunne vinde hævd er, at der er tale om en ”retsstridig råden” over en anden persons ejendom. Beror brugen i en aftale indgået mellem for eksempel tidligere ejere af de to ejendomme, vil der som udgangspunkt ikke kunne vindes ordinær hævd efter 20 års brug.

Kan man påberåbe sig grænsehævd, hvis man ikke har ejet matriklen i mere end 20 år?
Man kan godt vidne grænsehævd på grundlag af tidligere ejerleds udnyttelse af det pågældende areal. Det afgørende er, om der har været udvist en ejers råden i samlet mindst 20 år.

Hvad koster en skelforretning?
Skelforretningsudgifterne til landinspektør ligger ofte i niveauet kr. 70.000-100.000 inkl. moms. Hertil kommer egne advokatomkostninger. Begge udgiftsposter dækkes som udgangspunkt af retshjælpsforsikringen under ejendomsforsikringen. Når skelforretningen er afsluttet og landinspektøren har meddelt sin afgørelse og fremsendt sin honoraropkrævning, kan rekvirenten, der hæfter for landinspektørudgifterne, anmode det lokale Hegnssyn om at træffe afgørelse om fordeling af sagsomkostningerne.

Kan en køber af en ejendom udslukke en hævdvunden ret på sin nyerhvervede ejendom?
Hvis den hævdvundne ret ikke er tinglyst på den tjenende ejendom, og køberen af den tjenende ejendom har været i god tro ved sit køb, dvs. at køber ikke har kendt til og heller ikke ved grov uagtsomhed var i uvidenhed om den utinglyste hævdsret, vil hævdsretten blive ekstingveret, dvs. bortfalde. Dette fremgår af tinglysningslovens § 1, stk. 2. Ekstinktion forudsætter dog, at den nye ejer har gjort sin ekstinktionsret gældende senest 2 år efter, at køberen har tinglyst sit skøde på ejendommen. Dette følger af tinglysningslovens § 26, stk.1.

Hvordan afbryder man den retsstridige brug og hævdstiden?
Afbrydelse af hævdstiden vil som udgangspunkt kunne ske ved at etablere en egentlig fysisk forhindring, sådan at den fysisk brug ikke længere er mulig. En anden måde at afbryde hævdstiden på er at anlægge en skelforretningssag, hvor skellets placering fastslås.

Skal den hævdende være i god tro for at kunne vinde hævd?
Der er ingen krav om at den part der foretager den retsstridige brug skal være i god tro uden kendskab til at brugen sker uden at have fået lov af ejeren. Derimod vil en køber af en ejendom skulle være i god tro om, at der ikke foregår en retsstridig brug eller udnyttelse af den ejendom, som vedkommende køber og at der dermed kan være tale om utinglyst hævdvunden ret over ejendommen.

Hvad er alderstidshævd?
Ved brugshævd, f.eks. brug af vej/sti over en anden persons grund, kan den hævdende sikre sin hævdvunden ret ved at få tinglyst en servitut om vejret. Nogle former for brugshævd, for eksempel snighævd, kan først vindes efter ”alderstidsråden”. Alderstidshævd er ikke fast defineret – men brugen skal have fundet sted uforandret i ”mands minde”, hvilket i praksis vil sige mindst 40-50 år.

Hvad er snighævd?
Snighævd er en retsstridig udnyttelse af en ejendom, hvor den hævdende overfor den tjenende ejendoms ejer sørger for at skjule, at han udnytter ejendommen, eller hvor udnyttelsen blot tilfældigt ikke er synlig for ejeren af den tjenende ejendom. Dette kan være tilfældet, hvis der ikke sættes spor, som indikerer, at der sker udnyttelse, og at den tjenende ejendoms ejer, derfor ikke er klar over, at der sker retsstridig råden og dermed ikke er i stand til at bringe den retsstridige råden til ophør, enten ved fysisk forhindring eller ved skelforretning eller sagsanlæg. Der kan som udgangspunkt ikke opnås ordinær hævd ved snighævd.
0

Nyheder
Hussælger havde pyntet på ejendommen og blev dømt til at betale køber erstatning.

Når der handles huse i Danmark, foregår det som udgangspunkt efter reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Loven indebærer, at sælger på visse betingelser kan frigøre sig for ansvar for fysiske bygningsmangler.

Forudsætningen for sælgers fritagelse for ansvar for bygningsmangler er, at sælger i forbindelse med handlen udleverer en tilstandsrapport, der maksimalt må være 6 måneder gammel, og udleverer et forsikringstilbud på ejerskifteforsikring til køber. Sælger skal bekræfte at ville betale ½-delen af forsikringspræmien i henhold til forsikringstilbuddet.

Er disse vilkår opfyldt, kan køber som udgangspunkt ikke rejse krav mod sælger vedrørende fysiske bygningsmangler, medmindre sælger groft uagtsomt eller svigagtigt har tilbageholdt oplysninger om ejendommen.

Erfaringsmæssigt skal der meget til, før domstolene vurderer, at sælger har handlet groft uagtsomt. Både når det relaterer sig til fejloplysninger eller manglende oplysninger om ejendommen, men også når det drejer sig om konstruktioner udført af sælger selv.

Et nyere eksempel på en sådan dom, hvor sælger af en ejendom er blevet dømt til at betale erstatning til køber, er Vestre Landsrets dom af 16. oktober 2020 (BS-42280/2019-VLR).

I den pågældende sag, havde sælgerne nogle år før salget opsat gipspladelofter under de eksisterende bræddeprofillofter i ejendommen. Ved opsætning af gipspladerne var der anvendt skruer, der havde perforeret den eksisterende dampspærre mellem bræddeprofilloftet og det isolerede loftsrum. Derved var der risiko for fremtidig skimmeldannelse, hvis ikke damspærren blev udskiftet og tætnet.

Udbedringsomkostningerne udgjorde ifølge den af retten udpegede skønsmand skønsmæssigt kr. 82.500.

Opsætning af lofterne var i mindre udstrækning foretaget af en tømrer, men i det væsentligste opsat af sælgerne selv. Sælgerne gjorde under sagen gældende, at de havde fået instruktion af tømreren, hvilket tømreren ikke kunne bekræfte.

I tilstandsrapporten havde sælgerne svaret benægtende på et spørgsmål om, hvorvidt hele eller dele af bygningskonstruktionen var udført som selvbyg.

Med de for byretten fremkomne forklaringer, blev det af byretten lagt til grund, at der var tale om selvbyg, som sælgerne burde havde oplyst om i tilstandsrapporten. Byretten fandt sælgernes oplysning om selvbyg fejlagtig i en grad, som i rettens præmisser blev betegnet som groft uagtsom.

Det bemærkes hertil, at ejerskifteforsikringen havde afvist at dække udbedringen af den perforerede dampspærre, idet der, efter det oplyste, ikke var konstateret skader i ejerskifteforsikringsbetingelsernes forstand og at potentielle fremtidige (fjerne) skaderisici ikke i sig udgjorde et dækningsberettiget forhold. 

Byretten dømte sælgerne erstatningsansvarlige og pålagde sælgerne at erstatte køberne kr. 82.500 kr. og hertil sagsomkostninger med 65.000 kr.

Byrettens dom blev anket til landsretten, der lagde til grund, at sælgerne ved ikke at oplyse køberne om, at der var foretaget selvbyg, havde tilsidesat deres loyale oplysningspligt, og at sælgerne (derved) havde handlet groft uagtsomt.

Sælgerne blev pålagt at betale yderligere 20.000 kr. i sagsomkostninger til køberne for sagens behandling i landsretten.

Dommen er interessant derved, at byretten og en enstemmig landsret lægger til grund, at ændringer i bygningskonstruktion, uanset om ændringen kræver byggetilladelse eller ej, eller som i dette tilfælde havde en mere kosmetisk karakter, indebærer pligt til at oplyse bekræftende på spørgsmålet i tilstandsrapporten om, hvorvidt der er udført selvbyg i ejendommen.


Niels Nørgaard Rasmussen

Advokat(H)
0

Nyheder
ARBEJDSGIVERES UDVIDEDE RET TIL AT PÅLÆGGE MEDARBEJDERE AT LADE SIG TESTE FOR COVID-19

Lovforslaget er vedtaget

Folketinget har d. 19. november 2020 vedtaget et lovforslag, der giver arbejdsgivere mulighed for at pålægge medarbejdere at blive testet for COVID-19. Loven vil gælde frem til d. 1. juli 2021.

Hvad kan arbejdsgiveren kræve?

Arbejdsgiveren kan kræve, at en medarbejder hurtigst muligt testes for COVID-19 og oplyser arbejdsgiveren om resultatet af testen. Er testen positiv, kan arbejdsgiveren desuden kræve oplysninger om tidspunktet for testningen.  

Efter visse omstændigheder vil arbejdsgiveren kunne kræve, at medarbejdere løbende bliver testet – særligt hvis relevante myndigheder i deres retningslinjer har anbefalet regelmæssig testning, f.eks. for medarbejdere, der arbejder med sårbare grupper.

Kan arbejdsgiveren kræve, at testen skal foregå i medarbejderens fritid?

Den pålagte testning skal så vidt muligt foregå inden for arbejdstiden. Men hvis dette ikke er en mulighed, kan arbejdsgivere kræve, at testen sker i medarbejderens fritid. I disse tilfælde skal medarbejderen kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen. Ligeledes skal rimelige udgifter, der afholdes i forbindelse med testen, også dækkes. Rimelige udgifter vil typisk være transportudgifter. Disse rimelige udgifter skal dækkes af arbejdsgiver uanset om testen tages i den sædvanlige arbejdstid eller ej.

Betingelserne for at kræve medarbejdere testet:

Arbejdsgiveren kan kun kræve medarbejderen testet, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af COVID-19, herunder

  – arbejdsmiljøhensyn, eller i
  – væsentlige driftsmæssige hensyn

Det er endvidere en betingelse for at pålægge en medarbejder at blive testet, at vedkommende informeres skriftligt om pålægget, og at der foreligger en begrundelse fra arbejdsgiveren.

Hvornår er pålægget ”sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af COVID-19”?

Det er på nuværende tidspunkt svært at sige noget konkret om, hvornår et pålæg om test er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af COVID-19.

Lovgiver forsøger at hjælpe os til en forståelse ved at beskrive, at hensynet til at begrænse smitten skal anskues i lyset af, hvordan situationen i relation til COVID-19 udvikler sig. Det må forstås på den måde, at arbejdsgiveres ret til at pålægge medarbejdere at få foretaget en COVID-19 test kan ændre sig, og udvikle sig i lovens gyldighedsperiode.

Lovgiver har endvidere forsøgt at afgrænse anvendelsesområdet negativt ved at konkludere, at medarbejdere, der i sit arbejde ikke er i kontakt med mennesker eller dyr, hvor der er risiko for spredning af COVID-19, næppe kan pålægges testet ud fra en saglighedsvurdering.

Omvendt kan man ikke konkludere, at alle hjemsendte medarbejdere ikke kan pålægges at blive testet. Arbejdsgiveren kan af driftsmæssige hensyn have interesse i at kende de hjemsendtes smittestatus.

Ved uenighed om begrundelsen for pålægget

Er medarbejderen uenig med arbejdsgiveren om, hvorvidt pålægget om en test er sagligt begrundet, kan vedkommende rejse sag ved de almindelige domstole. Viser det sig, at medarbejderen er blevet pålagt at blive testet uden en saglig begrundelse, kan vedkommende få tilkendt en godtgørelse. Størrelsen på denne godtgørelse er der dog ikke taget stilling til.

Hvis der overenskomstmæssigt er grundlag for det, vil uenigheden også kunne behandles i det fagretlige system.

Hvis medarbejderen nægter at blive testet

Nægter medarbejderen at blive testet, selv om vedkommende er blevet skriftligt informeret om pålægget og har fået arbejdsgiverens begrundelse herfor, vil dette kunne medføre ansættelsesretlige sanktioner. Dette kræver dog, at medarbejderen i forbindelse med pålægget er er blevet gjort opmærksom på at sådanne sanktioner kan anvendes.

Bemærkninger/gode råd til arbejdsgivere

Det skal understreges, at den udvidede ret til at pålægge medarbejdere at blive testet udelukkende vedrører COVID-19. Medarbejdere kan altså ikke pålægges at blive testet for andre sygdomme, eller f.eks. blive testet for antistoffer i blodet.

Dernæst vil jeg anbefale, at arbejdsgiverne foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, og for den enkelte medarbejder i forhold til at vurdere i hvilket omfang, der er grundlag for at pålægge vedkommende at blive testet for COVID-19.

Endeligt er det vigtigt, at arbejdsgivere forholder sig til, at hvis de anvender denne udvidede mulighed for at pålægge medarbejdere at lade sig teste for COVID-19, betyder dette at der sker en behandling af følsomme persondata. Denne behandling skal naturligvis ske i overensstemmelse med gældende lovgivning herom.
0

Nyheder

 

Den 23. juli 2020 ændrede Udenrigsministeriets sin rejsevejledning og frarådede alle ikke-nødvendige rejser til Bulgarien, og i går den 7. august 2020 ændrede ministeriet rejsevejledningen til Spanien, og fraråder fra den 7. august 2020 igen alle ikke-nødvendige rejser til Spanien. Hvis danskere trodser vejledningen og alligevel rejser til fx enten Bulgarien eller Spanien, opfordrer Udenrigsministeriet til, at man går i 14 dages karantæne efter hjemkomst til Danmark.

Hvad betyder det for dig som arbejdsgiver, hvis en eller flere af dine medarbejdere trodser disse rejsevejledninger og alligevel rejser til en af disse destinationer?

–          Kan det få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderen trodser rejsevejledningerne?
–          Kan du kræve, at medarbejderen går i 14 dages selvbetalt karantæne
–          Hvad nu hvis medarbejderen kan fremvise en negativ covid-19 test?
–          Kan du med sigte på arbejdsmiljøet tillade dig at være ligeglad, og lade medarbejderne rejse hvorhen de vil uden konsekvenser?

Det irriterende advokatsvar på disse spørgsmål er: Det beror på en konkret vurdering. Det eneste råd jeg generelt kan give arbejdsgivere er: Du bør tage stilling hertil. Du bør udarbejde en konkret covid-19 politik, eller måske nærmere en generel pandemi-politik, og den skal kommunikeres ud til dine medarbejdere. På den måde sker der en forventningsafstemning, og virksomhedens reaktion på medarbejderes adfærd i forhold til f.eks. covid-19 kan ikke komme som en overraskelse for nogen. En klar, saglig og tilgængelig covid-19 politik kan reducere usikkerheder og tvister på dette mere eller mindre uprøvede område i ansættelsesretlig sammenhæng.

Nedenfor har jeg indsat et standardeksempel på en sådan politik til inspiration.

 Eksempel på covid-19 politik/coronapolitik:

1. Formål og indhold

1.1 Nærværende politik indeholder retningslinjer for virksomhedens håndtering af covid-19 og andre tilsvarende smitsomme sygdomme i forhold til virksomhedens medarbejdere. Retningslinjerne henviser flere stedet til ”højrisiko” områder, og hermed forstås de lande/områder/regioner, der i Udenrigsministeriets rejsevejledninger er fremhævet som røde eller orange lande.

1.2 Medarbejderne er forpligtede til løbende at holde sig orienteret om myndighedernes anbefalinger, vejledninger og regler om covid-19 eller andre lignende smitsomme sygdomme/pandemier. Medarbejderne kan således ikke påberåbe sig manglende viden om udviklingen af myndighedernes anbefalinger, i forbindelse med en overtrædelse af disse retningslinjer. Medarbejderne kan blandt andet holde sig orienteret ved at følgende links:

https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/

https://www.sst.dk/da/corona/faq

2. Medarbejderens forpligtelser

2.1 Medarbejdere der er smittet med eller i karantæne/isolation grundet covid-19 eller andre tilsvarende smitsomme sygdomme eller i øvrigt er i fare for at smitte eller blive smittet skal straks orientere HR-afdelingen/nærmeste chef herom.
 
2.2 Hvis en medarbejder påtænker at rejse, herunder privat til et ”høj risiko”-område eller land –skal HR-afdelingen/nærmeste chef straks underrettes herom.
 
2.3 Medarbejdere må ikke rejse til et land eller område som myndighederne på afrejsetidspunktet har frarådet at rejse til grundet risiko for smitte med covid-19 eller tilsvarende smitsom sygdom uden forudgående aftale med HR-afdelingen/nærmeste chef. Fravær som er en direkte eller indirekte følge af en sådan rejse til et ”høj risiko”-område, vil blive anset for selvforskyldt og efter omstændighederne for en ulovlig udeblivelse med deraf følgende konsekvenser.

2.4 Medarbejdere skal være opmærksomme på, at myndighederne i nogen tilfælde kraftigt anbefaler, at en medarbejder, der vender hjem fra en privat rejse til et ”høj risiko”-område, holder sig hjemme i en periode efter hjemkomst. Medarbejderen skal tillige være opmærksom på, at virksomheden har visse forpligtelser til at sikre et sundt arbejdsmiljø for alle på arbejdspladsen. Virksomheden kan være forpligtet til at sikre, at medarbejdere ikke påfører sig smitterisiko ved at møde op og udføre sit arbejde, og virksomheden kan blive mødt med krav fra myndighederne den henseende. Såfremt medarbejderen mod myndighedernes anbefalinger og nærværende politik rejser til at høj risiko-område kan dette medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder har virksomheden ret til at afvise medarbejderen indtil en anbefalet karantæneperiode er overstået og medarbejderen må i givet fald tåle at blive trukket i løn i perioden. Efter omstændighederne kan sådant fravær tillige blive anset for selvforskyldt og/eller ulovlig udeblivelse m.v. og indebære opsigelse eller bortvisning.
 
2.5 Hvis en medarbejder rejser på ferie eller i privat regi til et land eller område, som ikke på afrejsetidspunktet et ”høj risiko”-område rejser medarbejderen på egen regning og risiko, herunder i tilfælde af, at medarbejderen bliver sat i karantæne eller tilsvarende under rejsen. Såfremt medarbejderen placeres i karantæne eller holdes tilbage grundet smitte eller smittefare skal medarbejderen straks kontakte HR-afdelingen/nærmeste chef herom.

2.6 I tilfælde hvor medarbejderen må opholde sig i udlandet uden ret til løn m.v. vil det være muligt fx at aftale forlængelse af ferie, afspadsering, afholdelse af feriefridage m.v. Dette skal og aftaltes konkret med HR-afdelingen/nærmeste chef.

2.7 En medarbejder der bliver smittet med, eller af myndighederne er pålagt karantæne/isolation grundet, covid-19 eller andre tilsvarende smitsomme sygdomme vil være at betragte som sygemeldt forudsat, at medarbejderen har handlet i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger, denne politik og virksomhedens anvisninger.
 
2.8 En medarbejder må ikke selv beslutte at blive hjemme, hvis vedkommende føler sig udsat for en risiko for at blive smittet med Covid-19 eller tilsvarende smitsom sygdom. Hvis medarbejderen føler sig udsat for en risiko eller er i tvivl herom, skal medarbejderen i stedet kontakte HR-afdelingen/nærmest chef herom med henblik afklaring.

2.9 Som udgangspunkt bærer Medarbejderen selv ansvaret for at finde alternative pasningsmuligheder til børn og andre nærtstående i tilfælde, hvor institutioner lukker som følge af smittefare. Sådant fravær kan efter omstændighederne falde under barns første sygedag og virksomheden og medarbejderen kan aftale afspadsering, ferie, hjemmearbejde eller tilsvarende– men dette kan udelukkende ske efter skriftlig aftale med HR-afdelingen/nærmeste chef.

3. Forretningsrejser

3.1 I forhold til planlægning af forretningsrejser, følger virksomheden myndighedernes retningslinjer, herunder Udenrigsministeriets anbefalinger, når medarbejdernes forretningsrejser skal planlægges. Medarbejderen kan som udgangspunkt ikke undslå sig fra en rejse til et land/område, som efter myndighedernes anbefalinger ikke er et ”høj risiko”-land eller område.

4. Særlige tiltag på grund af covid-19 eller tilsvarende smitsom sygdom

4.1 Virksomheden kan, hvis særlige forhold omkring arbejdet og driften tilsiger det, bede en medarbejder om at lade sig undersøge for smitte med covid-19, hvis medarbejderen enten har:

·       feber og hoste eller vejrtrækningsproblemer
·       har haft rejseaktivitet til områder med udbredt smittespredning eller personer med de nævnte symptomer
·       har haft tæt kontakt til en person med påvist eller mistænkt covid-19.
 
Udgifterne til en sådan lægefaglig undersøgelse påhviler virksomheden og medarbejderen har krav på løn under fraværet til en sådan undersøgelse.
 
4.2 Virksomheden kan anmode om en lægeerklæring, hvis medarbejderen oplyser at være smittet med covid-19 eller anden tilsvarende smitsom sygdom eller er i karantæne/isolation. Virksomheden kan også bede om en telefonisk sygefraværssamtale til afklaring af mulighederne for at udføre arbejde, herunder fra hjemmet.

4.3 Virksomheden kan hjemsende medarbejderen tidsbegrænset, hvis der er driftsmæssige grunde hertil, herunder hvis medarbejderen er smittet eller i smittefare på grund af kontakt med en smittet kollega eller netop er hjemkommet fra et ”høj risiko”-område.

4.4 Virksomheden kan ændre i en fastsat ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. I hvilket omfang, dette krav er opfyldt i relation til smitte, vil bero på myndighedernes vurderinger og anbefalinger på det pågældende tidspunkt. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes, og medarbejderen skal i givet fald have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

4.5 Hvis virksomheden bliver ramt af force majeure-tilstande på grund af covid-19 eller tilsvarende smitsom sygdom, kan medarbejdere i langt højere grad blive pålagt at påtage sig arbejdsopgaver, der ligger uden for deres stillingsbeskrivelse, og eventuelt uden for det sædvanlige arbejdssted. Dette er Medarbejderne forpligtede til at acceptere.

4.6 Overtrædelse af denne politik kan bevirke ansættelsesretlige konsekvenser, herunder efter omstændighederne løntræk, påtale, advarsel, opsigelse eller ophævelse (bortvisning).

 

 

 

 

 

 

0

Nyheder
Her under Corona-krisen har mange virksomheder udfordringer nok med at overholde retningslinjer mod smittespredning, håndtere medarbejdere på distancen og i det hele taget overleve krisen bedst muligt. Men har du tænkt på dit brand her og nu?

Når økonomien rejser sig igen fra en nedlukning uden fortilfælde, hvordan ser forbrugsmønsteret så ud?

På mange områder vil det nok ikke vil blive som før, da forbrugernes vaner vil have ændret sig markant. Under nedlukningen har en stor del af varehandelen flyttet sig fra de fysiske butikker til nethandel. Meget tyder på, at stigningen i nethandelen vil hænge fast, når vi nu har vænnet os til det. Her gælder det om at have et stærkt brand.

Øget nethandel fører højst sandsynligt også til en stigning i salget af ulovlige kopivarer, som generelt florerer i større omfang via nettet end i de fysiske butikker. En skræmmende høj andel af de varer, der sælges på nettet, er ulovlige kopier. Nogle af dem er elendige, så man som forbruger hurtigt opdager det. Andre er så sofistikerede, at de sjældent opdages. I en trusselsvurdering udarbejdet af Europol og EUIPO (EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret) anslås det, at forfalskede og piratkopierede varer kan udgøre helt op til 6,8 % af EU’s import, svarende til 121 mia. EUR.

Vil du stå stærkt, når økonomien vokser igen, og have et værn mod ulovlige kopivarer, vil det fremover være endnu mere vigtigt med et stærkt brand og god beskyttelse gennem varemærkeregistrering.

Har du glemt at holde øje med dine varemærkeregistreringer under krisen, så fortvivl ikke: Mange varemærkemyndigheder har udskudt gældende frister, så meget kan stadig reddes. En professionel rådgiver kan hjælpe her.

Dit brand er et aktiv. Står du med et stærkt brand, kan du bedre gøre dig gældende i forhold til konkurrenter og kopister under genopbygningen af dit marked.
0

Nyheder
Har du et EU-varemærke, bør du være ekstra opmærksom, hvis du modtager en afgørelse “Decision”, der fremstår som et officielt dokument fra EU-myndigheden, EUIPO. Se billede ovenfor. Der florerer nemlig for tiden et grimt svindelnummer, hvor kriminelle har kopieret EUIPO’s officielle logo, navn og brevhoved, der bruges til udsendelse af opkrævninger af store beløb, angiveligt for registrering af EU-varemærker efter udløb af indsigelsesperioden.

Brevene sendes fra Madrid i Spanien, men den bankkonto, som beløbet kræves overført til, er polsk med et PL IBAN prefix.

EUIPO har meldt sagen til politiet i Polen, og efterforskning er i gang.

Disse forfalskede opkrævninger overgår alle hidtidige eksempler i grovhed, og de bliver sendt direkte til virksomhederne uden om advokater og repræsentanter.

Hvis I modtager en sådan opkrævning, så smid den væk uden at svare. Lad endelig være med at betale. Gebyrer for EU-varemærker betales ved indlevering af ansøgning, og der ikke betales noget på registreringstidspunktet. EUIPO udsender i øvrigt slet ikke gebyropkrævninger.

Regn med, at alle opkrævninger vedrørende jeres varemærker, der ikke kommer direkte fra jeres advokat eller repræsentant, er svindel.
0

Nyheder
Med henblik på at forebygge de økonomiske konsekvenser af Covid-19, har Regeringen vedtaget en økonomisk støttepakke. Støttepakken har til formål at afbøde nogle af de konsekvenser, et lukket og bekymret samfund kan have for mange danske virksomheder.

De to første kompensationsordninger er allerede trådt i kraft og giver din virksomhed mulighed for at søge om hjælp til lønudgifter (https://aumento.dk/corona-loenkompensation-hvem-hvad-hvordan/) henholdsvis kompensation ved aflyste eller udskudte større arrangementer. Derudover er to yderligere kompensationsordninger på vej, som kan hjælpe de danske virksomheder igennem coronakrisen: en kompensationsordning for virksomheders faste udgifter og en kompensationsordning for selvstændiges tabte omsætning.

Den 1. april blev det muligt at søge om kompensation efter den nye ordning for tabt omsætning, og det forventes, at det snart bliver muligt at søge ordningen for virksomheder, som har brug for økonomisk støtte til faste udgifter.

I det følgende dannes et overblik over de to nyeste kompensationsordninger. Formålet er at gøre det lettere at vurdere, hvilke muligheder ens virksomhed har for at modtage økonomisk støtte under Covid-19. Der redegøres for din mulighed for at opnå økonomisk kompensation, hvordan du ansøger og andet, du skal være opmærksom på.

Midlertidig kompensationsordning for selvstændige og freelancere: hjælp ved tabt omsætning

Er du selvstændig, kan du være berettiget til midlertidig kompensation, hvis du har tabt omsætning som følge af Covid-19. Ordningen er kun for selvstændigt erhvervsdrivende, som opfylder en række betingelser.

Tjekliste: opfylder du de umiddelbare betingelser?

• Du ejer mindst 25 % af virksomheden
• Du arbejder selv i virksomheden
• Du har en omsætning på mindst 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned før Covid-19
• Du har oplevet et fald i omsætningen på mindst 30 %
• Du har ikke flere end 10 fuldtidsmedarbejdere ansat.

Kompensationsordningen vil have virkning fra den 9. marts til den 8. juni 2020. Kompensationen søges igennem CVR’s hjemmeside: https://indberet.virk.dk/. Enhver, der opfylder ordningens kriterier, vil blive kompenseret.

Hvem er omfattet af ordningen?

Det er, som allerede nævnt et krav, at du er selvstændig, ejer mindst 25 % af virksomheden og selv arbejder i den. Derudover har det ingen betydning, hvilken virksomhedsform, din virksomhed er registreret som. Det vil sige, at hvis du opfylder betingelserne, så kan du kan søge om kompensation, uanset om din virksomhed er et ApS, et A/S eller en tredje form. Din virksomhed skal dog være oprettet senest den 1. februar 2020.

En virksomhed kan bestå af flere selvstændige ejere. Ejerne af virksomheden er omfattet af ordningen, hvis de selv opfylder kravene. Hvis din virksomhed eksempelvis ejes af 4 forskellige personer, som hver ejer 25 % og selv arbejder i virksomheden, kan hver af de 4 personer modtage kompensation for den tabte omsætning. Hvis du som selvstændig har ansat din ægtefælle i virksomheden, vil I begge være dækket af ordningen. Det vil sige, at jeres virksomhed kan modtage 23.000 kr. pr. måned for hver af jer.

Du skal også være opmærksom på, at du kun kan kompenseres én gang via denne ordning. Det betyder altså, at hvis du ejer flere virksomheder, kan du ikke modtage kompensation for hvert ejerforhold. Du kan heller ikke få kompensation efter denne ordning, hvis du modtager kompensation til at dække de samme udgifter fra andre ordninger. Det betyder også, sygemeldte ikke er omfattet af ordningen. Hvis du modtager sygedagpenge, vil du derfor ikke kunne søge kompensation i samme periode.

Til gengæld kan du godt få lønkompensation til dine ansatte og samtidig modtage kompensation efter ordningen for tabt omsætning. Det kræver naturligvis blot, at betingelserne for lønkompensation er opfyldt og at du husker at søge om støtte efter denne ordning. Du kan læse mere om lønkompensation her: * link til Anjas artikel *.

Du kan også være berettiget til kompensationen, hvis du er selvstændig og arbejder deltid i virksomheden. Du skal blot opfylde kravet om en månedlig omsætning over 10.000 kr. og eje mindst 25 % af virksomheden.

Er du selvstændig uden CVR-nummer? Så skal din virksomhed opfylde disse krav:

• Oplevet et tab i B-indkomst på mindst 30 %
• Mindst 10.000 kr. i B-indkomst i gennemsnit pr. måned.

Ja, hvis du er selvstændig uden CVR-nr., kan du få dækket 75 % af det forventede B-indkomsttab, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned.

Ordningen dækker personer med en B-indkomst på minimum 120.000 kr. i 2019, svarende til et månedligt gennemsnit på 10.000 kr. Det er også et krav for at modtage kompensation som selvstændig uden CVR-nummer, at du ikke har en samlet personlig indkomst på over 800.000 kr. i 2020. Når du udfylder ansøgningen, skal du underskrive en tro og love-erklæring, hvor du anfører et forventet indkomsttab på mindst 30 % som konsekvens af Covid-19 i perioden 9. marts til 9. juni 2020.

Erhvervsstyrelsen udarbejder en ansøgningsvejledning, hvor der vil fremgå retningslinjer for, hvordan det forventede omsætningstab skal beregnes.

Hvad udgør kompensationen?

Kompensationen udgør 75 % af din virksomheds gennemsnitlige tab i månedlig omsætning, dog højst 23.000 kr. pr. måned. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en ansøgningsvejledning, som kan hjælpe med beregningen af dit forventede omsætningstab. Da perioden går fra 9. marts 2020 til 8. juni 2020, vil kompensationen maksimalt kunne udgøre 69.000 kr. pr. selvstændig over de tre måneder.

Når du udfylder ansøgningen, underskriver du en tro og love-erklæring, hvor du bekræfter beregningen af den tabte omsætning og de oplysninger, du har angivet.

Fristen for at søge kompensation er 30. juni 2020.

Er der risiko for, at jeg skal tilbagebetale kompensationen?

Ja – hvis du opnår en personlig indkomst på mere end 800.000 kr. i 2020, skal kompensationen tilbagebetales.

Du skal indsende en opgørelse over dit faktiske omsætnings- eller B-indkomsttab den 8. december 2020.04.03

Er du selvstændig uden CVR-nummer? Så skal din virksomhed opfylde disse krav:

• Oplevet et tab i B-indkomst på mindst 30 %
• Mindst 10.000 kr. i B-indkomst i gennemsnit pr. måned.

Ja, hvis du er selvstændig uden CVR-nr., kan du få dækket 75 % af det forventede B-indkomsttab, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned.

Ordningen dækker personer med en B-indkomst på minimum 120.000 kr. i 2019, svarende til et månedligt gennemsnit på 10.000 kr. Det er også et krav for at modtage kompensation som selvstændig uden CVR-nummer, at du ikke har en samlet personlig indkomst på over 800.000 kr. i 2020. Når du udfylder ansøgningen, skal du underskrive en tro og love-erklæring, hvor du anfører et forventet indkomsttab på mindst 30 % som konsekvens af Covid-19 i perioden 9. marts til 9. juni 2020.

Erhvervsstyrelsen udarbejder en ansøgningsvejledning, hvor der vil fremgå retningslinjer for, hvordan det forventede omsætningstab skal beregnes.

Midlertidig kompensation for faste udgifter:

Din virksomhed kan modtage kompensation for en del af virksomhedens faste omkostninger, i perioden fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020. Kompensationen skal hjælpe med at dække en række af din virksomheds faste omkostninger til f.eks. afskrivninger, husleje, leasing og renteomkostninger.

Tjekliste – kan din virksomhed få midlertidig kompensation for faste udgifter?

• Virksomheden har faste udgifter for mindst 25.000 kr. (månedligt)
• Der forventes et fald i virksomhedens omsætning på mindst 40 % som følge af Covid-19, eller virksomheden har haft forbud mod at have åbent og har derfor ikke haft en omsætning i lukningsperioden, eller der er tale om en forening, fond eller selvejende institution, hvor offentlig støtte udgør mindre end 50 % af driftsudgifterne.

Den tabte omsætning kan både skyldes de generelle omstændigheder under Covid-19 eller at din virksomhed i en periode har haft forbud mod at holde åbent og derved ikke har haft en omsætning i denne periode.

Hvem er omfattet af ordningen?

Som udgangspunkt er alle virksomheder med et dansk CVR-nummer omfattet af kompensationsordningen, så længe de opfylder de grundlæggende betingelser. Det vil sige, at din virksomhed skal have faste udgifter for mindst 25.000 kr. månedligt og opfylde én af følgende omstændigheder:

• Virksomheden kommer i perioden fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020 til at opleve et fald i omsætningen på mindst 40 % som følge af de generelle omstændigheder under Covid-19, eller
• Virksomheden har haft forbud mod at have åbent og har derfor ikke haft en omsætning i lukningsperioden.
• Hvis der er tale om en forening, fond eller selvejende institution, kan disse også være omfattet af ordningen, hvis den offentlig støtte udgør mindre end 50 % af dine driftsudgifter.

Det er således uden betydning, hvilken branche, virksomheden beskæftiger sig med, og hvilken virksomhedsform, den er registreret som. Du skal dog som minimum have haft omsætning i en hel måned.

Hvad er ”faste omkostninger”?

Ordningen tilbyder kompensation for en andel af din virksomheds ”faste omkostninger”. Faste omkostninger er de udgifter, som din virksomhed stadig er nødt til at afholde, selvom omsætningen falder eller helt ophører i en periode. Det kan blandt andet være husleje, leasingsaftaler, renteomkostninger mv. Hvis du har brug for hjælp til beregning af dine faste omkostninger, har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en ansøgningsvejledning, som kan være nyttig.

Du skal være opmærksom på, at der gælder et krav om, at en uafhængig godkendt revisor har udarbejdet en erklæring på, at du har opgjort din virksomheds omsætning og faste omkostninger korrekt. Det er derfor vigtigt, at du tager kontakt til en uafhængig godkendt revisor i god tid inden du indsender din ansøgning. Du kan få støtte til 80 % af dine udgifter (dog højst 16.000 kr.) til revisorerklæring, hvis din ansøgning om kompensation imødekommes.

Du skal også være opmærksom på, at du kun kan få kompensation for faste udgifter i Danmark.

Hvad udgør kompensationen?

Du kan få kompensationen for op til 80 % af de faste udgifter i din virksomhed. Når du ansøger om kompensation, skal du opgøre det forventede fald i omsætningen i virksomheden samt virksomhedens forventede faste udgifter for perioden 9. marts til 8. juni 2020.

Hvis din virksomhed har haft lukket på grund af forbud, er reglerne lidt anderledes. Det betyder, at hvis din virksomhed har haft forbud mod at holde åbent og derved ikke har haft en omsætning i denne periode, kan du få kompensation for 100 % din virksomheds faste udgifter i perioden.

Kompensationen udgør således i de fleste tilfælde en andel af de faste omkostninger. Kompensationen er afhængig af nedgangen i virksomhedens omsætning og opgøres således:

Nedgang på 40-60 %: Kompensation 25 %
Nedgang på 60-80 %: Kompensation 50 %
Nedgang på 80-100 %: Kompensation 80 %
Forbud på at holde åbent og nedgang på 100 %: Kompensation på 100 %.

Du kan dog ikke få udbetalt mere i kompensation end den samlede nedgang i omsætning i din virksomhed. Når Erhvervsstyrelsen har behandlet og godkendt din ansøgning, får du hele kompensationen udbetalt på én gang.

Faldet i omsætningen beregnes ved at opgøre den forventede omsætning for 9. marts til 8. juni 2020 og sammenligne den med din virksomheds omsætning for perioden 1. april til og med 30. juni 2019. Hvis denne periode ikke er et godt udgangspunkt for sammenligning, kan du under særlige omstændigheder sammenligne din omsætning med perioden fra og med 1. december 2019 til og med 29. februar 2020. Det kan f.eks. være, hvis du ikke havde nogen omsætning i perioden 1. april til og med 30. juni 2019. Hvis din virksomhed heller ikke har haft omsætning i perioden 1. december 2019 til 29. februar 2020, skal du sammenligne din omsætning med perioden fra din virksomhedens stiftelsestidspunkt frem til 9. marts 2020.

Kompensationen er skattepligtig og indgår under din virksomheds indkomst.

Er der risiko for, at jeg skal tilbagebetale kompensationen?

Ja – hvis du har fået for meget udbetalt i kompensation. Det kan både være, hvis dine faste omkostninger falder eller hvis nedgangen i din omsætning bliver mindre end først forventet.

Senest den 8. december 2020 skal din virksomhed sende en opgørelse over den faktiske omsætning og de faktiske omkostninger til Erhvervsstyrelsen. Herefter beregner Erhvervsstyrelsen, om du har fået for lidt eller for meget i kompensation.


Har du brug for rådgivning i forbindelse med din ansøgning eller i øvrigt har spørgsmål, står jeg til rådighed.
0

Nyheder

Refusion fra 1. sygedag

Som du sikkert ved er udgangspunktet, at en arbejdsgiver først kan få sygedagpengerefusion efter, at den sygemeldte medarbejder har haft 30 sygedage. Men hvis sygemeldingen skyldes coronavirus, kan du som arbejdsgiver få sygepengerefusion allerede fra første sygedag. Det gælder både, hvis medarbejderen er smittet med coronavirus, og hvis medarbejderen er blevet sat i karantæne af sundhedsmyndighederne.

Denne ændring som følge af corona-krisen gælder med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar 2020. Som arbejdsgiver kan du altså søge refusion fra første sygedag for alle medarbejdere, der har været sygemeldt fra den 27. februar, hvis sygemeldingen skyldes coronavirus eller pålagt karantæne. Medarbejderen skal skrive under på en tro- og loveerklæring om, at der er tale om coronavirus.

Tro- og loveerklæring

Årsagen til, at refusionen ikke kræver en lægeerklæring er, at dette for det første medfører en øget belastning af vores i forvejen belastede sundhedsmyndigheder, og for det andet er det langt fra alle der bliver testet for corona, og hvis refusionen krævede en lægeerklæring, ville det blive meget svært at løfte bevisbyrden.

Medarbejderen skal altså skrive under på, at vedkommende har en realistisk formodning for, at vedkommende er ramt af coronavirus. Dette vil typisk være i de situationer, hvor den syge medarbejder har været i telefonisk kontakt med sin læge, der ud fra de beskrevne symptomer, har tilkendegivet, at han ikke kan udelukke, at der er tale om corona – selvom medarbejderen ikke bliver undersøgt eller testet yderligere


Men hov – er der ikke noget med GDPR, og at man ikke må spørge medarbejderne hvad de fejler?

Jo, generelt må du ikke spørge din medarbejdere, hvad de fejler. Men du må gerne helt konkret spørge dem om det er coronoavirus, der er skyld i sygemeldingen. Denne oplysning skal du naturligvis behandle i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, og interne procedurer. Du skal ikke indhente samtykke til at stille spørgsmålet, eller behandle oplysningerne om, hvorvidt der er tale om corona. Din hjemmel til at spørge medarbejderne om, hvorvidt det er coronavirus, der er skyld i sygemeldingen er databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra b

Du skal dog stadig huske at informere dine medarbejdere om, hvilke oplysninger du behandler og hvorfor.

 

0

Nyheder
Hvilke virksomheder er omfattet?

• Private virksomheder, der: 

står overfor at afskedige min. 30 % af sine medarbejdere
ELLER
står overfor at afskedige mere end 50 medarbejdere

Hvad består kompensationen af?

• For timelønnede medarbejdere kan virksomheden få dækket 90 % af lønudgiften fra staten. 
   (Dog maksimalt kr. 26.000.00).
• For månedslønnede medarbejdere kan virksomheden få dækket 75 % af lønudgiften fra staten.
   (Dog maksimalt kr. 23.000,00).

Betingelser for at modtage kompensationen:

• De berørte medarbejdere skal sendes hjem, og må ikke arbejde i hele kompensationsperioden.

• Virksomheden skal betale fuld løn til de berørte medarbejdere i hele kompensationsperioden. (Ordningen om hjemsendelse uden løn kan altså ikke eksisterer sideløbende med lønkompensationsordningen).

• Virksomheden må ikke afskedige medarbejdere (af nogen art) af økonomiske årsager i kompensationsperioden.

• De berørte medarbejdere skal anvende min. 5 feriedage i kompensationsperioden.  (Hvis ikke medarbejderen har optjent ferie eller afspadsering til perioden, skal medarbejderen holde fri uden løn. (Virksomheden  modtager ikke kompensation for disse 5 dage). )

Hvordan dokumenterer virksomheden, at den opfylder betingelserne?

I forbindelse med ansøgningen skal virksomheden medsende følgende oplysninger:

• Andel af medarbejdere, der skal hjemsendes.
• CPR-nummer, løn og beskæftigelsesgrad (fuld- eller deltidsansat)
• Perioden, der ønskes kompensation for, samt begrundelsen herfor (fx arbejdsmangel)
• En tro- og loverklæring fra ledelsen af virksomheden på, at oplysningerne er korrekte.

Efterfølgende (når kompensationsperioden er slut) skal virksomheden fremsende en revisorattest, der dokumenterer, at medarbejderne faktisk var sendt hjem.

Er det medarbejderen eller virksomheden, der skal søge kompensation?

• Det er virksomheden, der skal at søge kompensationen. Medarbejderen får sin løn udbetalt fra virksomheden som vanlig.

Hvor længer gælder ordningen?

• Ordningen er gældende fra den 9. marts 2020 (dog tidligst fra den dag medarbejderen er sendt hjem) og imens behovet består, dog maksimalt 3 måneder. Ordningen stopper i sit hele den 9. juni 2020. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts 2020.

Hvordan søger virksomheden kompensation?

• Virksomheden skal søge kompensationen via virk.dk. Erhvervstyrelsen oplyser, at man forventer at åbne for ansøgninger i midten af uge 13. (Som nævnt ovenfor virker ordningen dog med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts 2020.) Følg med i udviklingen her:

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/artikler/midlertidig-loenkompensation-for-loenmodtagere-paa-det-private-arbejdsmarked-/eba83819-a5c6-4967-8c04-eae3cee2973d/

Er lønkompensationsordningen relevant for din virksomhed?

Det er en meget konkret vurdering, hvorvidt denne ordning er relevant for den enkelte virksomhed uagtet om virksomheden faktisk opfylder betingelserne. Det er dog en måde at ”redde” medarbejdere som virksomheden meget gerne vil beholde, og har brug for, når man kommer ud på den anden side af krisen.

Dog bør man som virksomhed noterer sig, at ordningen kun er gældende i 3 måneder, og man skal altså stadig betale hhv. 10 % eller 25 % af lønnen, til trods for at medarbejderen ikke må arbejde. Hvis det i løbet af en måned viser sig, at det økonomisk stadig ikke hænger sammen, må virksomheden ikke afskedige de berørte medarbejdere (eller andre) før kompensationsperioden er udløbet.

Hvis dette giver anledning til flere spørgsmål er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig, og jeg vil forsøge at besvare bedst muligt.
0