Your address will show here +12 34 56 78
Nyheder
Aumento Advokatfirma, søger en dygtig studerende med interesse og flair for fast ejendom. Du vil blive en del af et professionelt, uformelt og socialt advokatkontor placeret centralt i København.

Om Aumento 

Du vil blive en del af Aumento Advokatfirma og tilknyttet advokat Søren Reffstrups advokatvirksomhed. Kontoret er, udover et højt fagligt niveau, kendetegnet ved en uformel omgangstone, humor og gensidig respekt. Udover samarbejdet med Søren Reffstrup vil du indgå i det professionelle advokatfællesskab, som Aumento Advokatfirma udgør med pt. 35 advokater med diverse tilknyttet juridisk og administrativt personale, herunder pt. ca. 7 studentermedarbejdere.

På kontoret arrangeres der en lang række sociale arrangementer, herunder diverse udvidede fredagsbarer med middag og fest, julefrokost og en årlig udlandstur for hele kontoret. Der er et godt sammenhold i studentergruppen, som også på egen hånd arrangerer sociale arrangementer.

Om jobbet

Stillingen er på 10-15 timer om ugen til tiltrædelse i november 2019 efter nærmere aftale. Arbejdstiden er fleksibel og aftales, så den passer med dit studie ligesom der tages hensyn til eksaminer mv.

Søren Reffstrup er specialist i rådgivning af private ved køb og salg af fast ejendom. Derudover beskæftiger han sig med tvister og retssager inden for fast ejendom og rådgiver i den forbindelse private såvel som erhvervsdrivende. Dine opgaver vil primært være relateret til disse områder.

Dine opgaver vil bestå i udarbejdelse af juridiske notater, processkrifter til domstolene, deltagelse i klientmøder med Søren Reffstrup samt øvrig sagsbehandling. Endelig vil der også være opgaver i form af litteratursøgning samt forefaldende administrative/praktiske og juridiske opgaver mv.

Om dig

Du skal have en grundlæggende interesse for og lyst til at arbejde med fast ejendom for at blive ansat. Derfor er det en forudsætning for ansættelse at du haft et eller flere fag inden for området for fast ejendom. Herudover foretrækkes studerende som har gennemført faget omsætning af fast ejendom og generelt har gode karakterer i de formueretlige fag. Endelig er det er fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med digital tinglysning.

Du skal være grundig, god til at kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk, og kunne arbejde struktureret. Herudover forventer vi, at du som person er ansvarsbevidst, social og har lyst til at være en del af vores team.


Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag (eksamensbevis, CV, evt. anbefalinger mv.) sendes til sr@aumento.dk snarest muligt og senest søndag den 20. oktober 2019. Samtaler gennemføres løbende, og ansættelse sker, når den rigtige kandidat er fundet.

Indsendte ansøgninger anses som udtryk for samtykke til, at vi må behandle de oplysninger, som ansøgningen indeholder. Vores bekræftelse på modtagelse af din ansøgning vil indeholde nærmere oplysninger om dine persondatarettigheder.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte til advokat Søren Reffstrup på telefon 70257770.

Vi ser frem til at høre fra dig.
0

Nyheder

Har du et EU-varemærke (EUTM) eller et registreret EU-design (RCD), vil dine rettigheder blive påvirket, når Brexit kommer. Efter Brexit vil eksisterende EU-rettigheder være gyldige i de 27 tilbageværende EU-lande, men de vil ikke længere gælde i Storbritannien (UK).

Hvis dit EU-varemærke eller design allerede er registreret eller når at blive det inden Brexit, behøver du ikke gøre noget nu. Der vil automatisk blive oprettet en ”klonet” rettighed i form af en tilsvarende registrering med gyldighed i Storbritannien. Dette er uden omkostninger for indehaver. Hvis man af en eller anden grund ikke ønsker en sådan klonet rettighed i Storbritannien, vil det være muligt at fravælge den.

Hvis du har en EU-varemærkeansøgning, og varemærket endnu ikke er registreret på datoen for Storbritanniens udtræden af EU, bør du være opmærksom. Så kommer der nemlig ikke nogen automatisk beskyttelse i Storbritannien. Hvis du ønsker at bevare den ansøgte varemærkeret i Storbritannien tilbage fra ansøgningsdatoen i EU, kan dette gøres via en separat UK-ansøgning, som skal indgives inden for 9 måneder fra Brexit.

Har du travlt, kan det være smartere at søge om registrering direkte i Storbritannien med det samme – ikke mindst fordi der må forventes at kunne komme betydelig forsinkelse hos den britiske varemærkemyndighed efter Brexit.

0

Nyheder
Advokat Torben Mauritzen har forfattet kapitlet om Danmark i The Real Estate Law Review – Edition 8. Det fulde kapital kan læses ved at klikke på ovenstående link, mens der kan findes et kort uddrag af afsnittet “Introduction To The Legal Framework” nedenfor:

I INTRODUCTION TO THE LEGAL FRAMEWORK
i Basis and scope of Danish real estate law
Like Danish law in general, Danish real estate law is based on legislation rather than case law. Regulation is comprehensive covering surveying and registration of real estate; the registration and protection of rights in real estate; area planning; construction of buildings, including safety and energy efficiency; tenancies, pollution, tax valuations and real estate taxes; compulsory acquisitions and compulsory sales, etc. Moreover, real estate financing is subject to intensive regulation as part of Danish financial law, which to a wide extent reflects EU regulation.
ii System of registration
Real estate in Denmark is accurately mapped in a grid covering all Danish land that is made available and maintained by the Danish Geodata Agency. All rights in Danish real estate, including ownership, can be registered in the central Danish land registry, an electronic register that includes a section for each individual property. The land registry is administered by the Danish courts.
All substantial rights in Danish real estate should be registered in the land registry, as such a registration made in good faith extinguishes existing, non-registered opposing rights, and protects the registered rights against future opposing rights. Among the rights that should be registered are title (ownership rights), mortgages and rights of use extending the rights according to the legislation on tenancies.
Moreover, public registers regarding buildings, ascertained pollution and pollution risk, tax valuations and area plans are maintained and are sources of information about Danish real estate. Private registers of real estate for sale and hire and of real estate sold are also available.
iii Investment vehicles and choice of law
Investment in Danish real property is generally made through one or more Danish companies, normally a Danish holding company with subsidiaries each owning a single property or a group of properties. The structure creates a profit centre for each property or groups of properties and is tax efficient both when operating the property or properties and in the event of sale. This will be explained further in Section IV, below.
Direct investment in real property or investments through limited partnerships are also widely used. The limited partnership structure combines limited liability for the investor and taxation as if the investor had owned the property directly (the limited partnership is tax transparent). This will be elaborated on in Section IV, below.
Under Danish law, the parties are free to agree on any term and condition for the purchase and sale of Danish real estate, including that the transaction be governed by the laws of a country other than Denmark, or that legal proceedings be instituted before the courts in a country other than Denmark or be resolved by arbitration. However, the parties should take into consideration that a number of legal issues regarding the real property, including registration and protection of rights, tenancies and public regulation, will be subject to Danish law and venue in any case.
0

Nyheder
De nye AB-regler kræver i højere grad, at bygherren påtager sig en aktiv rolle i samarbejdet med entreprenøren end hidtil. AB Matrix er et nyt redskab til bygherrerne, der fungerer som en let tilgængelig oversigt over hvilke bestemmelser, der medfører en skærpet samarbejdsforpligtelse for bygherren, som har direkte indflydelse på de tre nøgleelementer i enhver byggesag; tid, pris og kvalitet.


Du kan hente AB Matrix her. Fungerer på mobil og tablet samt pc.
0

Nyheder
Har du styr på de nye AB-vilkår og hvad de kan komme til at betyde for dig? De nye AB-vilkår pålægger byggeriets parter yderligere forpligtelser, og der er især overraskelser i vente for tekniske rådgivere og den professionelle bygherre. ”Pris- og tid cirkulæret” fra 1991 er desuden blevet ophævet, og det forventes ikke erstattet med et nyt, hvorfor statslige bygherrer er forpligtede til at anvende de nye AB-vilkår. Derudover formodes Minister Ole Birk Olesen ikke at stoppe der. Ministeren har tidligere udtalt, at regioner og kommuner også bør være forpligtede til at anvende det nye AB-system.
Vær på forkant med udviklingen og få et hurtigt overblik over de væsentligste ændringer i det nye AB-system!

Læs den fulde artikel her
0

Nyheder
De nye standardbetingelser for entrepriser nærmer sig sin endelige udformning. AB-udvalgets arbejde var i høring frem til den 12. marts 2018, men det nye AB-system forventes først at blive endeligt offentliggjort den 21. juni 2018.

Det kan allerede nu med en vis sikkerhed konstateres, at der ikke vil ske væsentlige ændringer i aftalegrundelaget.

På nuværende tidspunkt består AB-systemet af tre frivillige sæt af standardaftaler AB 92, ABR 89 og ABT 93. De to førstnævnte bliver erstattet af AB 18 som angår almindelige entrepriser og ABR 18 som angår rådgivning og bistand i forbindelse med entrepriser.

Som det ser ud nu, vil der først og fremmest med de nye standardbetingelser ske en forhøjelse af antallet af paragraffer, idet flere lange paragraffer fra det nuværende AB-system bliver opdelt. Derudover har AB-udvalget sprogligt moderniseret det bestående AB-systemet, blandt andet ved at fjerne noget af den uklare sprogbrug og gøre teksten mere velformuleret.

Men for så vidt angår selve den entrepriseretlige retstilling vil denne ikke blive væsentlig ændret, da både AB 92 og det nye AB-system i høj grad bygger på almindeligt anerkendte obligationsretlige principper.

De fleste materielle ændringer i de nye standardbetingelser er desuden indarbejdning af af voldgiftspraksis, fastpriscirkulæret og kvalitetsbekendtgørelsen.

Det vil sige, at der ikke kommer til at foreligge mange markante ændringer med det nye AB-system, og juridiske praktikere kan hurtigt omstille sig. For brugerne – bygherrer, byggerådgivere og entreprenører – vil de nye standardbetingelser betyde en strømlining af reglerne.
0

Nyheder
Med den nye markedsføringslov samt erkendelsen af, at markedsføring i stigende grad flytter til sociale medier, har Forbrugerombudsmanden lavet en spamvejledning som kan findes her . Vurdering af om din kommunikation på sociale medier er spam afhænger først og fremmest af, om den kan sidestilles med elektronisk post i lovens forstand. Et par af de vigtigste konklusioner der kan drages nu er blandt andet at notifikationer som er sendt direkte til modtagere og som derfor markeres hos modtageren er elektronisk post, det samme er opslag direkte på en brugers “væg”, mens opslag der dukker op i en bruges newsfeed ikke er elektronisk post. Grænserne er hårfine, så pas på med markedsføringen derude.
0

Nyheder
Den 1. september 2020 træder der en ny ferielov i kraft. Lovændringen er forårsaget af, at den nuværende ferielov vurderes til at være i strid med EU-lovgivningen. 

Hovedprincipperne i den nye ferielov
Den afgørende ændring ved den nye ferielov er, at der fremover optjenes og afholdes ferie indenfor – stort set – samme periode. En helt ny optjening af ferie starter den 1. september 2020. Det nye ferieår løber fra den 1. september indtil den 31. august det følgende år. Som hidtil optjenes der 2,08 dage pr. måned. Optjent ferie kan afholdes fra den følgende måned. Ferie optjent i september 2020 kan således afholdes fra 1. oktober 2020.
Overgangsordningen til den nye ferielov starter i princippet allerede 1. januar 2019.

Overgangsordningen består af forskellige faser:
Ferie optjent fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 (16,64 dage) kan afholdes fra den 1. maj 2020.
Ferie optjent fra den 1. september 2019 og indtil den 31. august 2020 (25 dage), bliver indefrosset og udbetales ved medarbejderens folkepension. Der oprettes til dette formål oprettet en særlig fond under LD, ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”, der skal forvalte og administrere de indefrosne feriemidler.
Ved den nye ferielovs ikrafttræden den 1. september 2020, skal virksomhederne opgøre de tilgodehavende indefrosne feriemidler pr. 31. august 2020 for hver enkelt lønmodtager. Opgørelsen skal være tilendebragt senest den 31. december 2020, der også er fristdato for den endelige indberetning til fonden af de indefrosne feriemidler.
Forud for indberetningsfristen den 31. december 2020 skal arbejdsgivere foretage et valg mellem enten at indbetale de opgjorte feriemidler til Fonden, eller at beholde feriemidlerne indtil betalingerne forfalder. Hvis arbejdsgiveren vælger at beholde feriemidlerne, skal der ske en årlig indeksering, som fastsættes af fonden. De indefrosne feriemidler kommer først til udbetaling for den enkelte lønmodtager, når denne forlader arbejdsmarkedet, fx ved pensionering. De arbejdsgivere, der ikke indbetaler til fonden, skal hvert år indberette deres udestående til fonden.

Arbejdsgiverne har altså endnu en tid til at overveje, hvorledes man vil forholde sig til og planlægge overgangen til den nye Ferielov. Allerede på nuværende tidspunkt vil det dog være fornuftigt at se ansættelseskontrakter og eventuelle medarbejderhåndbøger igennem for at checke, om der kræves nye standarder og formuleringer. Herudover bør arbejdsgivere begynde at overveje, hvorvidt de vil indbetale de opgjorte feriemidler til fonden, eller beholde feriemidlerne, indtil betalingerne til sin tid forfalder. Det er vigtigt at notere sig de forskellige frister. For nærmere information henvises til det fulde notat, som kan læses her. 
Læs den fulde artikel her
0

Nyheder

Indlægget er udgivet af advokat Kim Egegaard og stud.jur. Catrine Louise Bruhn
Inden for ganske få dage er vi blevet spurgt til råds af to klienter, som begge er blevet mødt med betalingskrav fra fotografer, som hævder, at klienterne har misbrugt fotografernes værker, ved at gengive disse på sociale medier og hjemmesider uden først at have fået tilladelse til dette. Klienterne spørger lettere vantro, om dette virkelig kan være rigtigt? Svaret er kort sagt: Ja, det kan det.

Om ophavsretten
Det er som udgangspunkt fotografen, der har retten til at disponere over det fotografi, som han eller hun har taget. Dette følger af ophavsretslovens § 1 og/eller § 70. Både de fotos der har karakter af at være fotografiske værker, fordi de rummer en helt særlig originalitet (jf. ophavsretslovens § 1) samt mere ”gængse” fotos af eksempelvis hjemmebagte kager og møbler (jf. ophavsretslovens § 70) er således beskyttet af ophavsretsloven Dette betyder i praksis, at det er fotografen der bestemmer hvor hans eller hendes fotos skal anvendes og om de pågældende fotos overhovedet skal anvendes. Du må således kun benytte en fotografs billedmateriale efter forudgående aftale. Grundreglen gælder i øvrigt uanset om fotografen er professionel eller privat og uanset om fotografen har brugt et Phase One kamera til flere hundrede tusind kroner til at tage billedet, eller blot en mobiltelefon til 500 kroner. Nogle gange overdrager fotografen sine rettigheder til en anden person. I dette tilfælde er det naturligvis denne person, der skal give tilladelse til anvendelsen af fotografiet. Spørg dog altid fotografen hvis du er i tvivl.
Hvad hvis jeg har fundet fotografiet på Google?
Det er uden betydning, om et givent fotografi kan ”googles” eller i øvrigt er blevet delt af en anden person på FaceBook, Flick, Instagram eller andre sociale medier. Fotografen har rettighederne til billedet og det kræver tilladelse fra fotografen at anvende det. Blot fordi fotografen har givet tilladelse til at én person må benytte et foto på en given hjemmeside, er således ikke ensbetydende med at du, uden tilladelse, eksempelvis også kan anvende fotografiet som coverfoto på din Facebookprofil.
Hvad hvis jeg har fundet fotografiet på IKEA’s hjemmeside?
Endelig er det uden betydning, om fotografiet findes som illustration på eksempelvis Elgigantens eller IKEA’s hjemmeside. Ønsker du at sælge en genstand på Den Blå Avis, er du principielt nødt til at tage dit eget fotografi af den genstand, du ønsker at sælge. Du kan ikke downloade producentens eller forhandlerens fotografi og bruge det i din annonce uden først at have fået tilladelse fra rettighedshaverne.
Hvorfor er det vigtigt?
Gør du dig ikke reglerne om ophavsretten klart, risikerer du at pådrage dig et betalingsansvar over for den, som har rettighederne til fotografiet, – typisk fotografen, jf. nedenfor. Juridisk set, er det med andre ord ligeså ulovligt at stjæle et kamera som det er at stjæle et fotografi og det er derfor en god idé, altid kun at anvende fotos, som du er helt sikker på oprindelsen af. Der er mange fotografer der lever af at sælge de fotografier de tager. Det kommer der både stor kunst og farverige kogebøger ud af. Når fotografens levebrød udgives gratis på sociale medier og hjemmesider, mister materialet imidlertid sin værdi og fotografen mister sit indtægtsgrundlag. Forudsætningen for at have dygtige fotografer, er selvsagt at disse kan overleve og dygtiggøre sig indenfor deres fag.
Fotos du gerne må anvende uden at spørge først…
Der findes puljer af fotos på internettet, som er udgivet på forskellige former for ”Creative Commons” licenser og derfor frit kan anvendes af enhver, uden samtykke fra fotografen. Fotografen har i disse tilfælde allerede givet sit samtykke til brugen af de pågældende fotos. Læs dog altid vilkårene for benyttelsen af fotografierne – enkelte kan frit anvendes, men eksempelvis under forudsætning af, fotografen bliver krediteret, dvs. at fotografen bliver tydeligt anført som fotograf til billedet enten i brødteksten eller i en billedtekst.
Eksempler på hjemmesider, hvor du kan finde fotos udgivet på forskellige Creative Commons licenser:

http://photopin.com/
https://www.free-images.cc/
https://stocksnap.io/

Andre eksempler på hjemmesider, hvor du kan finde fotos du kvit og frit må benytte i både kommercielle og private sammenhænge. Bemærk at fotograferne dog udbeder sig, at billederne ikke anvendes i voldelige eller pornografiske sammenhænge:

http://unrestrictedstock.com/
https://www.pexels.com/
http://gratisography.com/

Spørg fotografen
Endelig er det selvfølgelig muligt at indgå en aftale med fotografen. Aftalen kan enten gå ud på, at man køber ejendomsretten og ophavsretten til et fotografi, eller at man køber retten til at bruge fotografiet i visse sammenhænge. Det siger sig selv, at aftalen med fotografen skal være klar og entydig, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om hvad der blev aftalt. Vær også opmærksom på, at forskellige billedbureauer arbejder med forskellige licenstyper afhængig af, hvad dit formål med brugen af et fotografi er. Hvis du ikke køber den rigtige licens, er du lige vidt.
Hvad hvis skaden er sket?
Hvis du er kommet til at bruge et fotografi uden fotografens tilladelse, har fotografen krav på et rimeligt vederlag og/eller godtgørelse for den uberettigede brug. I nogle tilfælde skal der hertil udredes en egentlig erstatning til fotografen. Sidstnævnte forudsætter dog at fotografen kan påvise at have lidt et økonomisk tab ved den retsstridige udnyttelse af fotografiet. Efter retspraksis koster det sædvanligvis op til ca. kr. 5.000 at bruge et fotografi uden tilladelse. I særligt grove tilfælde ses dog krav om betaling af godtgørelser på helt op til kr. 25-30.000. Vær i denne forbindelse særligt opmærksom på, at det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis du har anvendt det pågældende fotografi i en erhvervsmæssig sammenhæng eller eksempelvis har ændret fotografiets farver eller beskæring. Sidstnævnte vil således i nogle tilfælde blive betragtet som en selvstændig krænkelse af kunstneres anselse eller egenart jf. ophavsretslovens § 3, stk. 2. Fotografen eller billedbureauet skal selvsagt kunne dokumentere, at retten til det pågældende fotografi tilkommer dem. Dette er imidlertid sjældent nogen større udfordring.
Mere information
Læs mere om hvorfor vi behøver ophavsretten i folderen ”Derfor har vi brug for ophavsret” udgivet af Udvalget for Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde eller læs eventuelt Dansk Journalistforbunds ”Ofte Stillede Spørgsmål” om brugen af andres fotografier og artikler. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, såfremt du har brug for mere information eller rådgivning.
0

Nyheder
Fra Erhvervsstyrelsen:
Ejerforholdene for de danske selskaber skal nu registreres i et online ejerregister. Det betyder, at alle eksisterende og nye A/S, ApS, IVS og P/S er forpligtede til at registrere deres ejere i Ejerregistret, hvis nogle af disse ejer fem pct. eller mere af selskabet. Registrering bør ske snarest og inden den 15. juni 2015, hvor Ejerregisteret åbner for offentligheden.

Selskabets ansvar at registrere ejerforhold Det er selskabets ansvar, at registreringerne foretages og følges op ved ændringer. For flertallet af de danske selskaber med en eller få ejere, skal registreringen dog kun gennemføres en enkelt eller et par gange i løbet af selskabets levetid. Selskaberne kan vælge selv at foretage registreringerne eller hente bistand hos selskabets rådgivere som f.eks. advokat eller revisor. Ejerregistret giver øget gennemsigtighed Oprettelsen af Ejerregistret er en del af den selskabslov, der blev vedtaget i maj 2009.

Formålet er at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed omkring ejerforholdene i danske selskaber.
0