Nyheder
Forbrugerbeskyttelse – nu for virksomheder
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har iværksat et nyt tiltag for virksomhederne. På den offentlige forbruger-portal er der kommet nyttig information om forbruger-beskyttelse set med virksomhedernes briller.
Se http://www.forbrug.dk/Menu/Virksomheder.
Her kan man finde svar på de spørgsmål, der jævnligt dukker op, fx
- hvornår en kunde har krav på at få sine penge tilbage,
- hvor mange forsøg en butik har til at reparere et defekt produkt,
- hvad udtrykket garanti dækker over
Der er endda en lille tegnefilm:
https://www.youtube.com/watch?v=OxnvP1RJw90&feature=youtu.be
(udgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen)
Formålet med det nye tiltag er, at både virksomhederne og forbrugerne skal kende de regler, der gælder. Derved skulle antallet af konflikter og klagesager mellem for-brugere og virksomheder gerne kunne reduceres. Styrelsen har tidligere foretaget en undersøgelse af, hvor godt de erhvervsdrivende kendte reglerne om forbruger-beskyttelse, og det viste sig, at mange ikke kendte reglerne godt nok.