Menu
×

Profile Public

Om Birgitte Stenbjerre

Birgittes forretning er delt i to dele: Dels en erhvervsrettet og dels en privatrettet.

Birgitte er således advokat for en række mindre og mellemstore virksomheder, hvor hun er all-round advokat for virksomheden og er behjælpelig inden for de mest almindelige og oftest forekommende juridiske områder, f.eks. ansættelsesret, lejeret, tvister, selskabsret, finansiering, køb af virksomheder og generel juridisk rådgivning. Bistanden hviler på et indgående kendskab til den enkelte virksomhed og dennes særlige behov, således at opgaverne kan løses kompetent og effektivt i en uhøjtidelig tone og med respekt for, at der ofte er behov for, at beslutninger og ekspeditioner skal gå hurtigt. Herudover er Birgitte advokat for flere velgørende institutioner.

I relation til private består bistanden især til hjælp med køb og salg af fast ejendom, udarbejdelse af testamenter og ægtepagter, retssager samt dødsbobehandling. Også her er det afgørende, at klienten føler, at der bliver talt i et forståeligt sprog og at der handles hurtigt, når klienten står og skal træffe en af livets store beslutninger, f.eks. at købe ny bolig.

Birgitte er også frivillig i Reden, som er et værested i København for kvindelige misbrugere og prostituerede.

   Referencer
  • Siden 2000 har jeg både i privat regi og som direktør for 2 mellemstore danske virksomheder benyttet advokat Birgitte Stenbjerre. Opgaverne i privat regi har primært drejet sig om handler med fast ejendom (over 10 stk.), ægtepagter, formue dispositioner, tvister med håndværkere og lign. På erhvervssiden har opgaverne rettet sig mod lejekontrakter, personaleforhold, salgs- og leveringsbetingelser, partner kontrakter, formalia (vedtægter, generalforsamlinger, aktionæroverenskomster, kapitaludvidelser mv.), immaterielle rettigheder, køb af virksomheder og tilsvarende opgaver. Efter 17 år som klient, kan jeg konstatere, at Birgitte driver en solid, grundig og serviceminded advokatvirksomhed, hvor tilgængelighed ubestridt er i højsæde. Birgitte kender sine begrænsninger, som mindre advokatvirksomhed, hvilket er betryggende ved mere komplekse forhold. Til gengæld er hendes faktureringsiver absolut rimelig. Kan således kun anbefale Birgitte som advokat såvel til private som erhvervsrettede opgaver. Har tidligere anbefalet Birgitte hvilket har medført en række yderst tilfredse klienter hos hende. Er der spørgsmål til ovenstående står jeg naturligvis til rådighed.

    Lars Lund-Nielsen, Adm. Dir. / CEO, Freeminds Media A/S

  • Min oplevelse af advokat Birgitte Stenbjerre er yderst positiv. Hun har stået for 4 af vores ejendomshandler de sidste 3-5 år samt været behjælpelig med testamente vedr. arv da min kone og jeg har fællesbarn og delebørn og gerne ville sikre os og børnene bedst muligt. Alle opgaver har været afviklet hurtigt og smidigt. Jeg mindes en sag hvor konen og jeg gik lidt i panik og skrev fredag aften i den tro at vi måtte vente hele weekenden på svar, men der gik ikke 12 timer så var der svar på mail og vi havde atter ro i sindet. Birgitte er yderst hjælpsom og god at sparre med, hun har formået at se muligheder som vi har overset op til flere gange og det har været til en stor gevinst for os. Derudover må jeg sige at vi føler os rigtig godt behandlet, vi kan ikke sætte en finger på hverken pris, kvalitet eller tid for tilbagemeldning. Birgitte forstår at behandle hendes klienter med respekt og venlighed og jeg vil til enhver tid gå til hende.

    J. Strøm

  • Vi har under hele sagen, fra du trådte ind og hjalp os med vores daværende advokat til afslutningen, været meget trygge og glade for din hjælp. Det har været helt afgørende for vores valg at tage sagen til retten, at vi på intet tidspunkt har været i tvivl om hvordan forløbet udviklede sig, og at du på bedste vis har taget dig af alle detaljer i sagen. Det skal du have stor tak for, og det har været en meget stor lettelse, at vi ikke skulle bekymre os om udviklingen men har været informeret i gennem hele sagen. Det har været et hårdt forløb at nå hertil, men vi er overbeviste om, at vi juridisk og menneskeligt ikke kunne have været i bedre hænder. Vi håber, at vi må kontakte dig en anden gang, hvis vi har brug for juridisk bistand.

    Ea og Jacob

  • Igennem knap 20 år har jeg fra skiftende arbejdspladser benyttet Birgitte Stenbjerre som advokat, rådgiver og sparringspartner på en lang række juridiske problemstillinger. Især har Birgitte været til uvurderlig hjælp indenfor aftaleret, lejeret, kontraktforhold, etc. Hun svarer ofte indenfor et døgn - og gerne med et glimt i øjet. Hun gives de varmeste anbefalinger!

    Mads Gaub, administrationschef Red Barnet

Birgitte Stenbjerre

Advokat (L), LLM, Partner
  TEL  (+45) 7025 5770
  MOB  
  Email   bs@aumento.dk
Uddannelse

Cand. Jur, Københavns Universitet, 1987
Advokat 1990
Møderet for Landsret 1990
Master of Laws ved Kings College, London 1991

Tidligere karriere

Fuldmægtig og advokat Advokaterne Lund-Nielsen & Kønig 1988-1990
Advokat hos Kierkegaard & Malby 1991-1993
Advokat og chef i BG Bank 1993 - 2000
Advokat hos advokaterne Lund-Nielsen & Kønig 2000-2003
Selvstændig advokat 2003 -

Medlemsskaber

Københavns Advokatforening
Medlem af Det Danske Advokatsamfund/beskikket af Justitsministeriet

Tillidshverv

Birgitte er medlem af bestyrelsen i en række selskaber og fonde.

Sprog

Skandinavisk
Engelsk
Kendskab til tysk og portugisisk

Formalia

CVR : 27184995

Insurance HDI Gerling, policy no. 156-08654435-14012

Dækningssum : 50 millioner

Pengeinstitut : Danske Bank


Forretningsbetingelser
Om Aumento
Aumento Advokatfirma er et slagkraftigt hold af advokater med solid erfaring og ekspertise 360 grader rundt i det juridiske kompas.
Kontakt Aumento

Aumento Advokatfirma
Ny Østergade 3, 4. sal
1101 København K

TEL: (+45) 7025 5770
FAX: (+45) 7025 5771
E-MAIL: mail@aumento.dk