Your address will show here +12 34 56 78

Henrik Hjortsholm

Henrik Hjortsholm og et specialiseret team af medarbejdere beskæftiger sig med rådgivning af danske og udenlandske klienter inden for fast ejendom og entrepriseret samt størstedelen af det erhvervsretlige område.

EKSPERT I FAST EJENDOM

Henrik Hjortsholm startede som partner i Aumento Advokatfirma i 2016 efter at have været senior advokat hos Bruun & Hjejle fra 2010 til 2016.

Henrik fokuserer på at levere rådgivning af høj kvalitet til både danske og udenlandske klienter inden for fast ejendom og entrepriseret, og han bestræber sig på altid at give hans klienter samme niveau af professionalisme og kommerciel og juridisk rådgivning, som de kan forvente fra de helt store kontorer.
Henrik har bred erfaring inden for bl.a. transaktioner af ejendomme og ejendomsselskaber, bolig- og erhvervslejeret, konvertering fra erhverv til beboelse, ejendomsudvilking og nyopførelse af internationale kontrakter – herunder særligt FIDIC-kontrakter onshore og offshore.

For hans rådgivning inden for fast ejendom er Henrik Hjortsholm blevet udnævnt af Legal 500 til ”Head of Real Estate” i Aumento Advokatfirma (Tier 4 i kategorien ”Real Estate”), der ligeledes omtaler Henrik som en erfaren advokat i ejendomstransaktioner.

BRED ERFARING INDEN FOR ERHVERVSRETTEN

Henrik Hjortsholm yder herudover rådgivning om selskabsret, kontraktret samt erhvervsretlig og kommerciel rådgivning inden for størstedelen af det erhvervsretlige område.

Som led i sit virke yder Henrik også bistand i forbindelse med kontrakt- og forligsforhandlinger, sager hos myndighederne samt rets-, voldgifts- og nævnssager.

KOMMERCIEL FORSTÅELSE FOR KLIENTENS BEHOV

Henrik Hjortsholm har en kommerciel tilgangsvinkel til klienternes behov – en tilgangsvinkel, der understøttes af hans supplerende bachelor i økonomi og jura fra Handelshøjskolen i Aarhus. Dette giver Henrik en unik profil sammenlignet med mange andre advokater i dette felt, idet Henrik hermed kan yde ekspertrådgivning i krydsfeltet mellem forretning og jura.


+ Highlights

Seneste highlights omfatter blandt andet rådgivning til og vedrørende:

  • Mindre projekt om betinget grundkøb, udvikling, finansiering, opførelse og salg af rækkehuse i Gladsaxe (DKK 30+ millioner) (2019)
  • Udvikling af en gågadeejendom i Roskilde inklusive opførelse af taglejligheder og et nyt baghus (75+ millioner) (2018 - )
  • Repræsentation af en større nystiftet grundejerforening i et udviklingsområde i København i forbindelse med etablering, drift og overtagelse af ca. 50.000 m2 fællesarealer (2018 - )
  • Køb, udmatrikulering og videresalg af beboelsesejendom på Frederiksberg til investor med henblik på yderligere udvikling af denne (20+ millioner) (2018 - 2019)
  • Rådgivning i forbindelse med overdragelse og udvikling af flyveplads i omegnen af København med fredede bygninger (2018 - 2019)
  • Rådgivning i forbindelse med køb via ejendomsudbud i Aarhus Kommune, herunder due diligence og bud (DKK 150+ millioner) (2018)
  • Rådgivning i forbindelse med salg af mindre industriejendomme til boligudvikling i Kirkebjerg i Brøndby (DKK 30+ millioner) (2018)
  • Udviklingsprojekt med 30.000 etagemeter til bolig og erhverv i Rødovre (DKK 750+ millioner) (2017 - 2018)
  • Genforhandling af en større erhvervslejekontrakt samt salgsforhandlinger på vegne af ejer i indre København (DKK 20+ millioner) (2018)
  • Køb af ejendomsselskab med en større erhvervsejendom i Greve til brug for bl.a. sundhedshus (DKK 50 millioner) (2017 - 2018)
  • En række mindre bolig udviklingsprojekter for mindre developere (DKK 150+ millioner) (2016 - 2017) 
  • Etablering af et nyt ejendomsudviklingsselskab herunder samarbejdsaftaler, finansiering mv. som et selvstændigt forretningsområde til en eksisterende arkitekt og ingeniørvirksomhed (2016 - 2017)
  • Indledende undersøgelser og forhandlinger på en række større ejendomsudviklingsprojekter på mere end 300.000 etagemeter (projektsum på DKK 6+ milliarder) (2016 - 2017) 
  • En større koncern med erhvervelse af grund i Nordsjælland i forbindelse med opførelse/etablering af selskabets nye fabrik og domicil (projektsum 250+ millioner) (2017 - 2019) 
  • Erhvervelse af en gågadeejendom i Roskilde via en selskabshandel (DKK 35+ millioner) (2017) 
  • Erhvervelse af en ejendom på det centrale Frederiksberg via en selskabshandel (DKK 45 millioner) (2017) 
  • Erhvervelse af en gågadeejendom i Roskilde i en aktivhandel samt indledende udvikling heraf (DKK 35+ millioner) (2016) 
  • Overdragelse af flere prominente strøgejendomme i København (DKK 700+ millioner) (2016 - 2017) 
  • En kapitalfond i forbindelse med køb af en større ejendom i Kirkebjerg, Brøndby til brug for udvikling af 55.000 m2bolig samt udvikling af projektet (samlet projektsum DKK 2,2+ milliarder) (2016 - 2017) 
  • En af Danmarks største banker og realkreditinstitutter i forbindelse med et eksisterende låneengagement til udvikling af fast ejendom (DKK 700+ millioner) (2015) 
  • En større dansk bank i forbindelse med salg af en erhvervsejendom, som banken havde været nødsaget til at overtage (DKK 120+ millioner) (2015) 
  • En større dansk bank i forbindelse med en lejers fraflytning af et meget stort domicil, som banken havde overtaget i forbindelse med et nødlidende engagement (2015) 
  • Opstart af et dansk udviklingsselskab, herunder samarbejdsaftaler, finansiering m.v. (2014 - 2016) 
  • Løbende bistand til et ejendomsselskab i forbindelse med den daglige drift, generalforsamlinger, genudlejninger mv. (2011 - ) 
  • En kommunalt ejet virksomhed i forbindelse med salg af tre meget store kontorejendomme (DKK 1,2+ milliarder) (2014 - 2015) 
  • En privat i forbindelse med en tvist om udvikling af rækkehuse på dennes grund (DKK 50+ millioner) (2014 - 2015) 
  • En dansk velhaver i forbindelse med erhvervelse af en række selvstændige erhvervsejendomme i Jylland samt erhvervelse af en ejerandel i et ejendomsudviklingsselskab (DKK 180+ millioner) (2014 - 2015) 
  • En af Danmarks største virksomheder i forbindelse med enkeltvise frasalg af en lang række småejendomme i hele landet med blandet erhverv (DKK 100+ millioner) (2014 - 2016) 
  • En større dansk bank i forbindelse med afhændelse af en nødlidende portefølje på 26 logistikejendomme (DKK 500+ millioner) (2013 - 2014) 
  • En større nystiftet grundejerforening i et udviklingsområde langs havnen i København i forbindelse med etablering, drift og erhvervelse af fællesarealer m.v. (2013 - 2016)
  • En større dansk pensionskasse i forbindelse med køb af et tidligere domicil fra en medicinalvirksomhed (2013) 
  • Indgåelse af lejekontrakt samt kontrakter vedr. opførelse og drift af et hospice (2012 - 2013) 
  • En større dansk developer i en nyskabende form for samarbejde mellem en pensionskasse og en developer vedrørende byggefinansiering, projektudvikling og salg af et større boligprojekt på Teglholmen i København (DKK 500+ millioner) (2012 - 2014) 
  • Entreprisekontrakter og tvister i forbindelse med kraftværker, stærkstrømskabler, offshore boreplatforme og installationer vedrørende vind, olie og gas. Ofte med udgangspunkt i FIDIC kontrakter (2012 - 2016)
  • En fond vedrørende separate salg af en række mindre ejendomme og grunde (DKK 100+ millioner) (2011 - 2012) 
  • En af Danmarks største virksomheder vedrørende separate køb af en række mindre virksomheder (DKK 100+ millioner) (2011 - 2012) 
  • En bank om salg af en række sammenhængende grunde til brug for udstykning og opførelse af et beboelsesområde samt løsning af komplekse tinglysningsforhold (DKK 50+ millioner) (2011) 
  • En fond om køb af en erhvervsejendomsportefølje (DKK 600+ millioner) (2011) 
  • En tvist med lejerne vedrørende vedligeholdelsesforpligtelser i en række prominente erhvervsejendomme beliggende på den øvre del af Strøget i København (DKK 20+ millioner) (2011 - 2016) 
  • Køb af en række prominente ejendomme beliggende på den øvre del af Strøget i København (DKK 600+ millioner) (2010 - 2011). 
  • En dansk pensionskasse i forbindelse med forberedelsen af et potentielt salg af dens ejendomsportefølje (DKK 2-3 milliarder) (2010)

+ Artikler

Seneste artikler

Nu går det snart løs – AB 18 og ABR 18

Har du styr på de nye AB-vilkår og hvad de kan komme til at betyde for dig? De nye AB-vilkår pålægger byggeriets parter yderligere forpligtelser, og der er især overraskelser i vente for teknisk (…)

Henrik Hjortsholm
Advokat, Partner

Telefon: (+45) 7025 5770
Mobil: (+45) 2064 3486
E-mail: hhj@aumento.dk


Uddannelse
Advokat, 2010
Cand.jur. Århus Universitet, 2007
Ha.jur i Skat - Handelshøjskolen i Århus, 2004

Karriere
Advokat og Partner, Aumento Advokatfirma, 2016-
Advokat, Bruun & Hjejle, 2010-2016
Advokatfuldmægtig, Gorrissen Federspiel, 2007-2010

Medlemskaber
Medlem af Danske Ejendomsadvokater
Medlem af Københavns Advokatforening
Medlem af Det Danske Advokatsamfund/beskikket af Justitsministeriet
Medlem af Foreningen for Arealer og Rettigheder i Danmark
Medlem af Byens Netværk
Den danske korrespondent for International Construction Law Review (ICLR)

Sprog
Skandinavisk
Engelsk

Formalia
CVR: 37413879
Organiseret som enkeltmandsvirksomhed 
Forsikring: HDI Danmark, police nr. 156-08654435-14012
Dækningssum : 50 mio. DKK
Pengeinstitut : Sydbank

Forretningsbetingelser