Pas på med sort betaling for håndværkerydelser

Det er som bekendt ikke lovligt at medvirke til, at det offentlige unddrages moms og skat. Men udover de direkte skatte- og strafferetlige sanktioner, kan sort betaling bl.a. medføre, at forbruger eksempelvis fortaber krav ved fejl og mangler mod håndværkeren.

‍

Af Lars Bastholm,
Advokat (H), Partner
Aumento Advokatfirma

‍

Når en håndværker udfører betalingsarbejde for en forbruger, går parterne som oftest ud fra, at de kan søge hjælp i retssystemet, såfremt den anden part ikke opfylder aftalen. Men ifølge retspraksis er dette ikke nødvendigvis tilfældet, såfremt aftalen helt eller delvist omfatter sort betaling. Der er praksis for, at domstole og ankenævn ikke er bistår, såfremt betaling er uden betaling af moms og skat.

‍

Således har Højesteret i 2014 frifundet en privat bygherre for at betale den resterende del af entreprisesummen til entreprenøren (under konkurs), fordi parterne havde aftalt, at en væsentlig del af entreprisesummen skulle betales uden moms. Dette med den begrundelse, at aftalen er ugyldig, eksempelvis hvis den har til hensigt at unddrage det offentlige betaling.

‍

Tilsvarende er der i sådanne sager også retspraksis for, at en privat bygherre ikke kan få rettens hjælp til at afkræve en håndværker erstatning for mangelfuldt eller ikke udført arbejde. Endda er der retspraksis for, at sælgere af hus henholdsvis lejlighed kan blive pålagt at betale erstatning til køber, hvis sælger ikke kan fremvise faktura eller lignende for håndværkerarbejde udført i sælgers ejertid, hvis køber efter overtagelsen opdager fejl og mangler.

‍

Rationalet bag retspraksis er antageligvis, at hvis parterne ikke vil være med til at betale ”kontingent” til samfundet, så skal parterne heller ikke forvente at kunne søge hjælp hos samfundet, når problemerne viser sig. Men ulempen ved retspraksis er, at den både kan bruges og misbruges af parterne, hvis og når der opstår tvister.

‍

Domstolene har afgjort en sag, hvor spørgsmålet om, hvorvidt der var aftalt sort arbejde eller ej, var et væsentligt tema. Jeg repræsenterede ejeren, der havde indgået aftalen med håndværkeren.

‍

Håndværker havde i et hus lavet nye gulve, samtidig med, at han isolerede gulvene mod krybekælderen. Ikke længe efter arbejdets udførelse konstaterede ejeren, at der var opstået skimmelsvamp under gulvene. Ejeren fremsatte krav om erstatning overfor håndværkeren, men håndværkeren afviste, at han havde udført arbejdet forkert. Under alle omstændigheder påstod håndværkeren sig frifundet, idet han hævdede, at det var aftalt, at betaling delvis skulle ske uden faktura.

‍

Under sagen blev der gennemført syn og skøn. Af skønserklæringerne fremgik, at arbejdet ikke var udført fagligt korrekt, hvilket havde været medvirkende til svampeskaderne. Det var således relativt sikkert, at der var påvist fejl og mangler ved det udførte arbejde.

‍

Ejeren, som jeg repræsenterede, forklarede for byretten, at håndværkeren forud for arbejdet havde udarbejdet et skriftligt tilbud. Herefter modtog ejeren en faktura med moms vedrørende materialerne, som håndværkeren ikke skulle lægge ud for. Fakturaen blev betalt af ejeren.

‍

Efter arbejdets udførelse spurgte håndværkeren, om det var muligt at få et kontantbeløb, idet han skulle på ferie med familien. Ejeren spurgte, hvor stort det skulle være. Håndværkeren udfærdigede herefter i ejerens køkken en opgørelse angående arbejdsløn og ekstraarbejder. Herefter fik håndværkeren et kontant beløb på 29.425 kr. Ifølge ejeren lovede håndværkeren at sende en kvittering eller en faktura i anledning af betalingen.

‍

Ejeren afviste under afhøringen, at parterne skulle have talt om, at der ikke var nogen grund til at blande skattevæsenet eller tolderne ind i sagen.

‍

Kontantbeløbet havde ejeren liggende, som følge af en kontant gave fra forældrene. Ejerens bror bekræftede for retten, at han også havde fået en kontant gave fra forældrene.

‍

Ejeren oplyste, at ejer flere gange derefter telefonisk efterlyste en faktura, hvilken håndværkeren hver gang lovede at fremsende, men aldrig fremsendte.

‍

Herefter opdagede ejeren, at der var opstået svamp, hvorefter uenighederne begyndte.

‍

Håndværkeren forklarede modsat, at ejeren da de lavede aftalen, spurgte håndværkeren, om noget af arbejdet kunne laves ”orange”, det vil sige sort. Han svarede hertil, at han kunne sende en faktura på materialerne, og de kunne afregne arbejdslønnen kontant - sort.

‍

Ifølge håndværkeren blev dette accepteret af ejeren, og dermed aftalt. Håndværkeren bestred, at han var kommet til ejeren, og havde bedt om et kontantbeløb, fordi han skulle på ferie. Han anerkendte at have lavet opgørelsen, men afviste, at det var aftalt, at han skulle komme med en faktura og en oversigt over arbejdet.

‍

Under afhøringen spurgte jeg håndværkeren, hvad han ville fortælle SKAT og sin revisor, når de i fakturaen så, at han havde leveret materialer til ejeren, men at der ikke var faktureret nogen timeløn. Hertil svarede håndværkeren, at han jo havde solgt nogle materialer, hvorfor der sådan set ikke var noget forkert heri. Han havde ikke nogen holdning til, hvad der ville ske, hvis SKAT kom og spurgte ejeren, hvem der havde udført arbejdet. Håndværkeren erkendte, at det formentligt havde været mere snedigt, hvis de havde lavet det sådan, at han havde faktureret et mindre beløb, der både dækkede materialer og timeløn, og ved siden af fik et kontantbeløb i hånden. Det var dog ikke sådan, det blev gjort, fordi han havde foreslået, at det blev gjort på den anden måde.

‍

Byretten fandt, at håndværkeren efter bevisførelsen ikke havde godtgjort, at han og ejeren havde aftalt, at den kontante del af betalingen skulle unddrages det offentliges kendskab. Byretten lagde vægt på, at ejeren klart havde afvist, at ejeren på noget tidspunkt havde indgået en sådan aftale. Retten bemærkede samtidig, at det betalte beløb var meget tæt på tilbudsbeløbet.

‍

Byretten lagde på baggrund af skønserklæringen til grund, at den konstaterede skimmelsvamp var en følge af håndværkerens mangelfulde arbejde.

‍

Ejeren fik herefter i byretten medhold i den væsentligste del af det opgjorte krav.

‍

Håndværkeren ankede sagen til Landsretten. Under ankesagen nedlagde jeg påstand om afvisning, idet jeg anførte, at anken var åbenbart grundløs.

‍

Landsretten anførte, at byretten efter bevisførelsen, herunder forklaringerne, tilbuddet og fakturaerne, ikke fandt det godtgjort, at parterne aftalte, at en del af betalingen ikke skulle bringes til det offentliges kendskab. Da der for Landsretten ikke var oplyst forhold, som gjorde, at der var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten, afviste landsretten anken.

‍

Det fik muligvis betydning for Landsrettens afgørelse, at håndværkerens advokat udtrådte af sagen kort tid efter ankestævningens indgivelse.

‍

Sagen endte således med et tilfredsstillende resultat for ejeren. Men den viser også, at alene det forhold, at der foretages betaling med kontante midler af en vis størrelse, kan give problemer i retssystemet. Dette uanset om den betalende part reelt har haft til hensigt at betale sort eller ej.

‍

Ofte stillede spørgsmål

Vil vi som købere af bolig kunne rette krav mod vores sælger, hvis han har fået udført håndværkerarbejde sort, uden faktura?

Ja, der er retspraksis for, at sælgere af hus eller lejlighed kan blive pålagt at betale erstatning til køber for fejl og mangler, hvis sælger ikke kan fremvise faktura eller lignende for udført håndværkerarbejde i sælgers ejertid.

‍

Er det ulovligt at betale med kontanter?

Det er ikke ulovligt at betale med kontanter. Men det kan medføre bevismæssige problemer for betaleren, idet modtagerne måske ikke vil anerkende, at beløbet er modtaget. Og også hvis betaleren ikke har modtaget eller modtager en modsvarende faktura. Men resultatet afhænger af den konkrete bevisførelse for retten.

‍

Vil vi kunne rette krav mod vores håndværker, hvis vi har betalt sort, uden faktura?

Hvis det anses for bevist, at det har været hensigten at uddrage det offentlige betaling, vil domstolene frifinde parterne for de krav, de måtte have rejst mod hinanden, uden at forholde sig til manglerne eller andet.

‍

Påser byggeankenævn ved klager over håndværkerarbejde, at der er udstedt faktura?

Ja, byggeankenævn kræver, at der med klagen indsendes aftale med håndværker, samtlige fakturaer og kvittering for betaling.

‍

Spørgsmål eller henvendelser om artiklen er velkomne og kan rettes til advokat (H) og partner Lars Bastholm, lba@aumento.dk, Lars Bastholm - Aumento Advokatfirma.